Bogens første afsnit etablerer en betragtningsmåde, der kan gribe om den kompleksitet, der er knyttet til samspillet mellem sprog, litteratur og medier.

Andet afsnit beskæftiger med mediernes litteraturhistorie i et forsøg på at genskrive litteraturhistorien ud fra den betragtning, at det er mediernes historie, der disponerer stoffet. Normalt er det genrebegreber, idéer og forfatterskaber, der trækker de lange linjer, men her er det altså medierne som kulturelle størrelser, der skaber sammenhæng.

I tredje afsnit er fokus på mediernes sprog og udtryksformer. Det drejer sig først og fremmest om forståelse og medierne og redskaber til at arbejde med dem indefra - hvordan bygges meningsuniverset op i de enkelte medier?

Bogens fjerde afsnit beskæftiger sig med litteraturhistorie og nordisk og europæisk lys og er beregnet som overblikslæsning.

I femte afsnit er dannelse og kulturel kompetence de tematiske omdrejningspunkter. I sjette og sidste afsnit er fokus rettet mod litteraturens litteraturhistorie.

Grundbogen 3 er den sidste i rækken af tre grundbøger, der henvender sig til hver sit klassetrin på ungdomsuddannelserne. Intentionen er at anspore læseren til at reflektere over sproget, sproget i litteraturen, litteraturens væsen, mediernes sprog, hverdagens tekster - vort sproglige fællesskab.

Bøgerne udfolder det faglige stof i en helhedsorienteret bevægelse fra de enkle og fundamentale sproglige udtryk i bind 1 til det komplekse medieværk i bind 3. Denne form for spirallæsning bygger udviklingszoner op hos læseren, så læreprocessen bliver progressiv. Den tager udgangspunkt i det kendte og griber ind i det ukendte.