Din indkøbskurv er tom.
Ordet er dit! For kun ved at sige noget på fransk kan man lære sproget.
Materialet i denne bog lægger op til, at alle får trænet deres mundtlige kompetencer bedst muligt med udgangspunkt i almindelige dagligdags situationer.
Til hvert emne i bogen hører der et autentisk, fransk materiale og et oplæg til dialog. I det autentiske materiale skal man finde de nøgle ord, der danner grundlag for den efterfølgende dialog. Denne fase er derfor samtidig en træning i læsefærdighed.
Oplæggene til dialog beskriver kort en konkret situation på dansk, og hver persons replik er anført. Alle scener er fra det virkelige liv og inddelt i forskellige temaer såsom møder mellem mennesker, personlige forhold, indkøb, rejse og transport, kommunikation, måltider, fritid, job m.m. Dialogens indhold er derfor bundet, men det er op til den enkeltes sproglige evner og kreativitet at formulere det.
Bogen indeholder støttegloser, der kan hjælpe dialogen på vej. I forlængelse af dialogerne er der også frie opgaver til videre træning af det relevant ordforråd i forbindelse med emnet.
Situationsspillene er opdelt i tre niveauer med det formål at lære eleverne at udtrykke sig på fransk i konkrete situationer.
Bogen kan bruges i grundskolens overbygning og i ungdomsuddannelsernes begynderundervisning.
| Udgave | 1 |
| Forfattere | Anna Andersen, Hardy Andersen |
| Antal sider | 132 |
| Isbn 10 | 8761609382 |
| Isbn 13 | 9788761609380 |
| Udgivelsesår | 2007 |
| Udgivelsesstatus | Udgivet |
| Medietype | Bog |
| Niveau | Grundskolen, Ungdomsuddannelserne |

