Din indkøbskurv er tom.
Gennem en række tekster og tekstuddrag skrevet af forskellige forfattere til forskellige tider maler bogen et levende billede af perioden 1940-1945, der supplerer de faghistoriske redegørelser for besættelsestiden.
Der er, som undertitlen antyder, tale om fiktionens fortolkninger af besættelsestiden. De mange titler i bogen viser, at perioden har fascineret helt op til i dag, skønt de forfattere, der har skrevet de seneste værker, er født længe efter krigens afslutning. Det hænger sammen med, at besættelsestiden i stærkt koncentreret form rummer en lang række menneskelige og politiske problemer, som givetvis skal forstås ud fra en bestemt historisk tid, men som også er helt fundamentale og rækker ud over historien.
Sandheden om besættelsestiden er ikke fastlåst en gang for alle, og det er svarene på de moralske og politiske spørgsmål, som denne turbulente periode i Danmarks historie rejser, heller ikke. Som Erik Aalbæk Jensen siger i Kridtstregen: "Man kunne heller ikke give klare svar og pege på noget tydeligt, for det var i det uklare og ikke tydelige, grænserne løb, og det ville være svært at forklare menneskene det så godt, at de forstod det, men hun følte sig fuldt af håb den nat og af glæde over, at hun snart kunne begynde".
| Udgave | 1 |
| Forfattere | Jørgen Sørensen |
| Antal sider | 176 |
| Isbn 10 | 8761608572 |
| Isbn 13 | 9788761608574 |
| Udgivelsesår | 2004 |
| Udgivelsesstatus | Udgivet |
| Medietype | Bog |
| Niveau | Ungdomsuddannelserne, Videregående udd. |

