Din indkøbskurv er tom.
Bogen indledes med en række afsnit, der behandler elementære formelle og indholdsmæssige analyseredskaber, som bliver eksemplificeret gennem et fyldigt billedmateriale.
Billedanalyse i dansk præsenterer en række billedanalysemetoder og redegør også for de modernistiske og postmodernistiske strømninger, der trækker sine strøg gennem den moderne billedkunst. Derudover rummer den også en billedantologi, der består af dansk billedkunst fra de sidste 100 år med vægt på de sidste 30 år. Til hvert billede knytter der sig analyse- og tolkningsspørgsmål, selvstændige arbejdsopgaver og korte biografier og karakteristikker.
Bogen indeholder også metoder og arbejdsformer til anvendelse ved besøg på kunstmuseer og gallerier, ligesom den giver en kort introduktion i tegning, maleri og collage, der ruster læseren til at prøve kræfter med egenproduktion i billedkunsten. Det er derfor oplagt at bruge bogen i et tværfagligt forløb i dansk og billedkunst.
Bogen er udarbejdet til ungdomsuddannelserne men er med fordel også blevet brugt til seminarierne.
| Udgave | 1 |
| Forfattere | Henrik Scheel Andersen, Ole Laursen |
| Antal sider | 174 |
| Isbn 10 | 8761605298 |
| Isbn 13 | 9788761605290 |
| Udgivelsesår | 2004 |
| Udgivelsesstatus | Udgivet |
| Medietype | Bog |
| Niveau | Grundskolen, Ungdomsuddannelserne, Videregående udd. |

