Din indkøbskurv er tom.
Bogens stilunivers er den firstemmige korsats, som den har udfoldet sig blandt Carl Nielsens arvtagere - fra Oluf Ring og Poul Schierbeck til Otto Mortensen og Bjørn Hjelmborg.
Bogen adskiller sig fra de mange lærebøger i enkel koralsats. Koralsatsens tone-for-tone-harmonisering er fraveget til fordel for en satstype, hvor harmoniskiftene har deres eget rytmiske mønster, og hvor der på denne baggrund gives plads til harmonifremmede gennemgangs- og drejetoner.
Bogens formål er at fremlægge et stilgrundlag og et forråd af melodier, der er mindre fremmed for os i dag, end den enkle koralstil og dens melodiforråd er det.
Bogen er tænkt som en lærebog for satslæreundervisningen på universiteter og konservatorier, på kirkemusikskoler, på seminarier og på ungdomsuddannelserne.
| Udgave | 1 |
| Forfattere | Per Drud Nielsen |
| Antal sider | 173 |
| Isbn 10 | 8761618101 |
| Isbn 13 | 9788761618108 |
| Udgivelsesår | 2007 |
| Udgivelsesstatus | Udgivet |
| Medietype | Bog |
| Niveau | Ungdomsuddannelserne, Videregående udd. |

