I grundbogen bruges der overalt religionsfaglige begreber, og de religiøse forestillinger forstås altid på en (religions)historisk baggrund. Ganske vist kan religionshistorikeren (islam set udefra) og den lærde muslim (islam set indefra) være enige om indholdet af megen konkret forkyndelse i Koranen, Men enigheden gælder naturligvis ikke ideernes oprindelse og status:

• Er de åbenbaret af Gud?
• Eller er de skabt af Muhammed, påvirket af arabisk kultur, personlige erfaringer samt jødedom og kristendom?.

I bogen kan man se, hvordan der blandt mainstream-muslimer er en bredt accepteret islam-norm vedrørende tro, søjler og livsmønster. Anderledes er det imidlertid med sharia, Guds vej gennem livet. Her har der altid været stor uenighed om fortolkningen, aktuelt f.eks.:

• Hvad er korrekt tørklædebrug?
• Hvordan er, kvindens status, og hvad er relevansen af islamisk strafferet?.