Din indkøbskurv er tom.
Forfatterne Irene Quist Mortensen og Thue Quist Thomasen står bag denne publikation om Corporate Social Responsibility, også kaldet CSR, i Vietnam. De har besøgt seks dansk-vietnamesiske virksomheder for at indkredse, hvordan virksomhederne sammenfletter erhvervsstrategi med etiske og sociale udfordringer.
Foruden disse seks cases præsenterer bogen forskellige definitioner på CSR og skitserer, hvorfor CSR er et begreb med stigende relevans for internationale virksomheder. Et centralt tema i bogen er derfor mødet mellem virksomhedernes profitable forretningsprincipper og deres sociale og miljømæssige forpligtelser. Bogen gennemgår også strategisk CSR trin for trin.
Udgivelsen er målrettet studerende på især htx og hhx og kan anvendes til undervisningsforløb i fag som virksomhedsøkonomi, samfundsfag, innovation og teknologi.
På den tilhørende temaside zoom.systime.dk er der supplerende materiale, hvor ledelsesrepræsentanter fra de vietnamesiske virksomheder fortæller mange underfundige historier om deres konkrete oplevelser med CSR. Foruden selve publikationen er der også arbejdsspørgsmål, opgaver, quizzer, opgaver om etiske dilemmaer samt supplerende viden om CSR.
Bogen er udgivet med støtte fra Danida og Hedorfs Fond. Indtægterne fra denne bog går udelukkende til dækning af porto- og administrationsomkostninger.
| Udgave | 1 |
| Forfattere | Irene Quist Mortensen, Thue Quist Thomasen |
| Antal sider | 43 |
| Isbn 10 | 8761623881 |
| Isbn 13 | 9788761623881 |
| Udgivelsesår | 2010 |
| Udgivelsesstatus | Udgivet |
| Medietype | Bog |
| Niveau | Ungdomsuddannelserne |

