Din indkøbskurv er tom.
Samfundsfag C beskriver dybtgående centrale områder i det danske samfund. Det politiske system gennemgås, såvel de politiske ideologier som de politiske partier – herunder vælgeradfærd, livsstilsanalyse og politisk deltagelse.
Desuden beskrives Grundloven, Folketinget, domstolene mv. Mediernes og interesseorganisationernes rolle i samfundet belyses med aktuelle eksempler. Politiske styreformer gennemgås med særlig fokus på demokratiformer (deltagelsesdemokrati, konkurrencedemokrati mv.).
Udviklingen af det danske samfund fra industrisamfund til informations-samfund behandles indgående. Begreber som socialgrupper og livsformer inddrages her. Dansk økonomi beskrives, bl.a. det økonomiske kredsløb og de økonomiske sektorer – herunder arbejdsmarkedet, overenskomster mv. Den offentlige sektor, velfærdsmodeller og økonomisk politik gennemgås.
Endelig behandles vigtige problemstillinger i den globale økonomi, såsom handel, globalisering, kulturforståelse, internationale organisationer samt miljøforhold. EU har her fået en central placering, idet EU’s historie, institutionerne, traktatgrundlaget, EU’s politikker, Det Indre Marked samt eurosystemet beskrives grundigt.
I grundbogen Samfundsfag C er der lagt vægt på at præsentere emnerne i et elevvenligt sprog. Det har haft høj prioritet, at hvert emne gennemgås og forklares grundigt, så eleverne får en dybere indsigt i de enkelte områder.
Bogen egner sig til projekt- og temaundervisning, hvor eleverne selv skal sætte sig ind i givne stofområder.
Her fra siden er der også adgang til bogens tilhørende website på www.samfundsfagc.systime.dk, der indeholder supplerende materiale til den daglige undervisning i samfundsfag på c-niveau.
Samfundsfag C er en lærebog, der retter sig mod faget samfundsfag C på ungdomsuddannelserne, men kan i øvrigt anvendes af alle, der ønsker indsigt i det danske samfund. Desuden er bogen også anvendelig på videregående uddannelser.
| Udgave | 2 |
| Forfattere | Claus Lasse Frederiksen, Henrik Kureer |
| Antal sider | 438 |
| Isbn 10 | 8761622540 |
| Isbn 13 | 9788761622549 |
| Udgivelsesår | 2008 |
| Udgivelsesstatus | Udgivet |
| Medietype | Bog |
| Niveau | Ungdomsuddannelserne, Videregående udd. |
| Supplerende URL | http://samfundsfagc.systime.dk/ |

