Questions? Feedback? powered by Olark live chat software
Systime
Tilbage til oversigt
Bedre læring med screening.systime.dk

Bedre læring med screening.systime.dk

Screening giver lærerne et effektivt redskab til at målrette undervisningen. Resultatet bliver, at eleverne får de bedste muligheder for at gennemføre deres ungdomsuddannelse.

 

 

 

 

 


Lise Ludvigsen er gymnasielærer og læsevejleder.

 

 

 

 


Signe Stougaard er gymnasielærer og medudvikler på screening.systime.dk.

 

 

 

 


Margrethe Mørch er formand for Foreningen af læsevejledere.

Når lærerne og vejlederne på landets ungdomsuddannelser sætter screening på skemaet i begyndelsen af det første skoleår, får eleverne de bedste betingelser for en udbytterig læring og en farbar vej helt frem til den afsluttende eksamen. Lærerne får nemlig et godt og gavnligt indblik i elevernes faglige niveau, hvilket giver dem mulighed for at tilrettelægge en målrettet og differentieret undervisning.

Margrethe Mørch, der er formand for Foreningen af læsevejledere, mener, at screening er et udmærket redskab for lærere og vejledere til at påvise generelle læse- og stavevanskeligheder.

”Og i den ideelle verden er screening et redskab for lærerne til at kunne differentiere undervisningen”, fastslår hun.

Ved at teste elevernes færdigheder så som læsning, stavning og matematik kan man afdække den enkelte elevs faglige problemstillinger, så lærere og vejledere kan sætte ind med særlig støtte lige der, hvor den enkelte elev har behov for hjælp. Og det er afgørende, hvis man vil give eleverne optimale forhold for at gennemføre den uddannelse, de er gået i gang med.

Overblik og målrettet indsats

Med Screening kan lærerne vinke farvel til det rutineprægede arbejde med at rette testopgaver, fordi testresultaterne bliver præsenteret direkte til læreren og giver ham eller hende et hurtigt, overskueligt overblik over alle elevernes kompetencer.

På den måde kan lærerne udnytte tiden optimalt og fokusere deres faglighed på at analysere resultaterne og forberede den indsats, der kan sikre, at den enkelte elev gennemfører sin uddannelse.

Ifølge gymnasielærer Lise Ludvigsen, der i løbet af de sidste tre år har brugt Screening i sin praksis som læsevejleder, så giver læse- og stavescreeningen et billede af både den enkelte elevs og hele klassens forudsætninger ved indgangen til en ungdomsuddannelse, og det giver mulighed for at sætte ind netop der, hvor det halter.

”De grafiske resultatvisninger gør det enkelt at få et overblik frem, og dermed formidle til klassens øvrige lærere, hvordan klassen er klædt på til arbejdet i gymnasiet. En dansklærer kan for eksempel have glæde af at vide, at lad os sige 50 procent af en klasse har problemer med nutids r eller læser under normen for en normal hastighed på 180 ord i minuttet. Her kan en målrettet indsats i faget hjælpe”, fortæller Lise Ludvigsen.

Efterfølgende har læreren mulighed for at følge op på de indledende screeninger og se, hvordan eleverne udvikler sig fagligt i løbet af uddannelsen.

En fordel for eleverne

Generelt er mange elever glade for testelementet, fordi det minder lidt om en konkurrence. De kan se fremskridt, hvis de gør en ekstra indsats. Og det betyder, at de gerne vil gentage en test i for eksempel læsehastighed nogle måneder senere for at finde ud af, om de er blevet hurtigere læsere.

Lise Ludvigsen oplever, at de fleste elever er positive stemt, når testresultatet bliver præsenteret for dem i en opfølgende samtale. Langt de fleste er indstillet på at ville arbejde positivt med eventuelle problemer.

Den enkelte vejleder kan ud fra resultaterne tilrettelægge individuelle forløb eller sammensætte små hold, hvor eleverne hjælper hinanden med at træne matematik, stavning eller andre sprogøvelser. Nogle elever er glade for små hold, fordi man så ikke er alene om ikke at kunne stave. Andre vil derimod helst sidde en-til-en med en læsevejleder, fordi de føler, at det er pinligt at være en langsom læser.

Specifikke vanskeligheder

Som sidegevinst kan matematik- og læse-/stavescreening påvise de problemer, der kan tyde på dysleksi og dyskalkuli. Al erfaring siger, at der i hver klasse sidder et par elever med uopdaget dysleksi. Mange ordblinde elever er utroligt velkompenserede, fordi de er eminente til at lære udenad. Men på et tidspunkt i løbet af deres uddannelse vil de uden tvivl ramme et punkt, hvor deres handicap forhindrer dem i at lære. På Nyborg Gymnasium, hvor Margrethe Mørch er tilknyttet, er der for tiden 32 elever med dysleksi.

”Men kun fire af dem vidste i forvejen, at de havde specifikke læsevanskeligheder”, fortæller Margrethe Mørch.

Det kan have store konsekvenser for unge mennesker, der oplever, at det der med at forstå tal eller bogstaver er utroligt svært. Både når det drejer sig om generelle vanskeligheder og specifikke vanskeligheder. Nogle oplever selvværdet rasle ned. Nogle bliver måske urolige. Andre får ondt i maven. Og på et tidspunkt holder de måske helt op med at komme i skole.

Nyt med fokus på matematikvanskeligheder

Opmærksomhed på matematikvanskeligheder på de gymnasiale ungdomsuddannelserne er de senere år blevet vigtigt. En årsag kan være, at de elever, der tidligere havde svært ved matematik simpelthen undgik faget. Men med obligatorisk matematik på c-niveau og 95 procent målsætningen er der kommet mere fokus på matematikvanskeligheder.

Derfor screenede man på Horsens Statsskole hele første årgang for matematikvanskeligheder efter sommerferien 2013.

”Med Screening kan man lynhurtigt identificere de elever, der kan have matematikvanskeligheder”, fortæller Signe Stougaard, som er underviser på Horsens Statsgymnasium, matematikvejleder og medforfatter til screening.systime.dk.

I alt blev 285 elever screenet og af disse viste de 53 tegn på matematikvanskeligheder i en eller anden grad. Yderligere tests viste af cirka 5 procent af eleverne havde specifikke matematikvanskeligheder, og andre 5 procent havde generelle matematikvanskeligheder.

Matematikvejledere

raditionelt har fokus været på læsevanskeligheder. Og læsevejledere har i en årrække være en del af beredskabet på ungdomsuddannelserne. Som noget nyt er man nu begyndt at uddanne matematikvejledere for at kunne støtte og afhjælpe elever med matematikvanskeligheder. Signe Stougaard arbejder selv som matematikvejleder på Horsens Statsskole og er med til at uddanne matematikvejledere.

”Vi arbejder på at blive en undergruppe af Foreningen af læsevejledere, så vi kan danne parløb om at støtte og hjælpe eleverne. Der er nemlig en tendens til, at de elever, der har dyskalkuli, også har dysleksi”, fortæller Signe Stougaard.

Skrevet af: Mette Sabroe Bitsch
Udgivet: 02 Oct 2020