Questions? Feedback? powered by Olark live chat software
Systime
Tilbage til oversigt
Brydningstid i det almene gymnasium

Brydningstid i det almene gymnasium

Ny rapport om brugen af læremidler på stx i kølvandet på corona viser, at et opbrud er i sigte. Digitale læremidler er blevet en vigtig spiller – og det udfordrer den gængse didaktik. På Holstebro Gymnasium er de i fuld gang med omstillingen fra papirbog til iBog.

Der er ingen tvivl om, at det digitale gymnasium har stået sin prøve under de seneste års nedlukninger. Lærere er blevet Teams-piloter og har skullet tænke i nye didaktiske baner. Der er kommet styr på skolernes it-infrastruktur, og nye features i skolernes LMS er taget i brug. Samtidig blev digitale læremidler tilgængelige med ét slag, da STIL frikøbte adgang til digitale læremidler i foråret 2020, så alle gymnasielærere og -elever bl.a. fik fri adgang til alle Systimes iBøger.

I samarbejde med Systime har konsulent Martha Sandvad taget temperaturen på en række stx-gymnasier for at få større indblik i, hvad der skaber didaktiske forandringer på et gymnasium, og hvordan coronapandemien har påvirket den didaktiske dialog mellem ledelse og lærere.

Det digitale gymnasium

Ifølge Martha Sandvads undersøgelser er teknologi, det virtuelle rum og den digitaliserede elev ikke til diskussion på gymnasierne.

“Jeg ser et stx, som er lige så meget kendetegnet ved sine virtuelle facader, stier og rum som ved de fysiske. De gymnasier, jeg har fulgt, er i fuld gang med at afprøve digitale læremidler”, siger hun og peger på, at digitale læremidler udfordrer lærerens rolle, den gængse didaktik og det traditionelle klasserum.

“Min analyse viser klare mønstre på, at den didaktiske omstilling er i gang”, konkluderer hun.

Den digitale proces

Et af de gymnasier, der er i fuld gang med omstillingen, er Holstebro Gymnasium og HF. Her besluttede ledelsen for et par år siden, at hele skolen skulle have adgang til iBiblioteket. 

Og det er der flere grunde til, fortæller uddannelseschef Troels Clausen.

“Blandt andet kunne vi se fordelene ved de opdaterede materialer og ved fx interaktiviteter, quizzer, video og animation. Men nok så vigtigt er, at de elever vi modtager fra grundskolen er uddannet til at bruge digitale læremidler. Vi synes, vores elever skal møde et opdateret ungdomstilbud hos os”, fortæller han men pointerer, at udrulningen af et nyt læringsmiljø er en proces, der skal planlægges og indføres gradvist. 

“Man skal ikke underkende det arbejde, der ligger i at overgå til en ny platform. Vi har grebet det sådan an, at vi indfaser iBiblioteket pr. årgang, sådan at alle de 1. g’ere og 1. hf’ere, der startede i sommer først får adgang. Når de når 3. g har alle på skolen så fået adgang. Lærerne i 2., 3. g og 2. hf. må bruge det valgfrit”, fortæller Troels Clausen.

Et digital-didaktisk sprog

En af pointerne i Martha Sandvads undersøgelse er, at de digitale læremidler udfordrer og aktiverer lærernes selvforståelse som undervisere. Mange lærere spørger sig selv, hvad det gør ved dem som lærere og som faggruppe, når det didaktiske bliver digitaliseret. 

“Jeg ser et tydeligt behov for, at lærerne i faglige sammenhænge får mulighed for at udvikle et didaktisk, pædagogisk og fagdidaktisk sprog i takt med, at de digitale læremidler spiller en større og større rolle i undervisningen”, forklarer Martha Sandvad.

Den problemstilling kan Troels Clausen genkende fra Holstebro Gymnasium og HF.

“Det kræver en del arbejde at omstille sin undervisning fra et materiale, som man måske har brugt i nogle år, til et nyt materiale, der fører til nye forløb m.m. Så det har helt klart været en omstillingsproces og en ny måde at tænke didaktik på”, fortæller han.

For at facilitere den didaktiske overgang har Holstebro Gymnasium og HF flere gange haft besøg af en projektleder fra Systime, der har gennemført workshops, hvor lærerne har kunnet arbejde med digital didaktik i iBøgerne – både generelt og fagspecifikt.

“Det har været meget gavnligt for lærerne at få en ordentlig præsentation af iBibliotekets muligheder og særlige didaktik. Men også den løbende indfasning har været hensigtsmæssig. Som vi har planlagt det, får et udvalg af lærere nogle erfaringer, som de kan bære videre til de andre. Men det er vigtigt, at dialogen bliver løbende, for der dukker hele tiden spørgsmål op. Det er en ny måde at arbejde på, og man skal gentænke sig selv som lærer i processen”, påpeger Troels Clausen.

Skolen skal gengive virkeligheden

Spørgsmålet er i hvor høj grad lærerne er klar til at bryde med det klassiske læringsrum, den klassiske lærebog og fastholder en autonomi som lærer i en skole, der også skal afspejle elevens virkelighed som studerende og som en del af et digitaliseret samfund. 

“Mit indtryk er, at de ledelser jeg har talt med meget gerne vil udfordre lærerkollegiet til at gå ud og arbejde med digitale lærebøger, fordi de ønsker at afspejle den virkelighed, som eleverne står i. Og her taler vi både digital dannelse og digital uddannelse. Der er en stolthed over, hvordan lærere omstillede sig til de digitale læringsrum fra dag til dag under corona, og den erfaring får ledelserne til at tænke på, hvordan de yderligere kan bruge det,” siger hun.

De overvejelser har ledelsen på Holstebro Gymnasium og HF også haft. Det har resulteret i en række virtuelle dage, hvor lærere og elever følger skemaet synkront men sidder hjemme. Som en bonus ligger dagene op til en weekend eller en lille ferie, således at skolen får en maksimal energibesparelse ved at reducere varme- og ressourceforbruget på skolen.

“Virtuelle dage er et forsøg på at holde alle i organisationen skarpe på de mange kompetencer, vi fik under nedlukningen. Derudover kan vi jo se, at når vores elever senere skal ud og arbejde, så skal de jo kunne det her med at arbejde hjemmefra”, slutter Troels Clausen. 

 

Skrevet af: Mette Sabroe Bitsch
Udgivet: 06. juni 2022