Forfatterne er traditionen tro i gang med at opdatere iBogen Virksomhedsøkonomi henover sommeren. Det gælder fx henvisninger til artikler, regnskabstal og eksempelbokse i alle lærebogens kapitler.
Systimes iBøger bliver opdateret til et mere tidssvarende layout i uge 26 og 27. Det betyder, at layout kommer til at se lidt anderledes ud, især hvad angår tabeller, som får bedre plads. Links er uændrede.
Som noget nyt bliver arbejdsspørgsmål i PBL-opgaverne gjort valgfri, forstået på den måde at underviseren selv afgør, om eleverne skal have udleveret arbejdsspørgsmål, eller om de selv skal formulere dem.
Desuden opdateres kapitel 30 i mindre omfang – især ændres afsnittet om omkostningsstruktur. Det eksisterende kapitel vil stadig være at finde under Arkiv.
Interaktiviteterne i Gunnars Gravko omstruktureres, så der bliver mere fokus på selve interaktiviteterne.
Den engelske oversættelse af teoristoffet til B-niveau (kapitel 1-23) vil være helt færdig til skolestart.