Systime
Tilbage til oversigt
Erhvervsjura C & B på slankekur

Erhvervsjura C & B på slankekur

Thomas Koldig kontaktede Systime for et års tid siden med en kommentar om, at iBogen Erhvervsjura C & B var meget omfattende. 

Siden da er Thomas indtrådt i forfattergruppen, og han har sammen med Anne Lind Gleerup og redaktør Karen Willemann arbejdet med at slanke iBogen. 

Det er dog sværere gjort end sagt. Forskellige undervisere har forskellige præferencer, og vi kan se, at stort set alt materialet i iBogen bliver brugt.

Vi har derfor valgt at folde mindre centralt indhold væk, så man aktivt skal folde det ud for at se det – det kan fx være mere eksotiske undtagelser eller eksempler, som man kan diskutere om hører hjemme på C-niveau. 

Materialet er der stadig, og links dertil er uændrede, men man kan som elev (og underviser) bedre overskue, hvad der er vigtigst. 

Forfatterne er allerede i gang med at folde det mere perifere materiale væk – det vil sige, at man skal klikke på det, "hvis man vil vide mere".

 

Skrevet af: Rikke Haue
Udgivet: 26. april 2022