Historien kan hjælpe de unge med at forstå nutiden. Forstår du dens mekanismer, forstår du din egen tid. Og det er en vigtig lærdom for de unge og kernen i Vestens dominans og imperialisme. En ny udgivelse til historiefaget, som undersøger, forklarer og diskuterer, hvorfor Vesten i dag er globalt dominerende.
Woke, privilegieblind, identitetspolitik, safe space, krænkelseskultur. Rækken af nye ord, der betegner tendenser i nutiden, er lang og viser i al sin tydelighed, at man kan finde svar på nutiden ved at kigge på historien. Den store Historie.
Og det er netop, hvad Susanne Ørnstrøm og Morten Hilligsø Munk gør i den nye og højaktuelle temabog til historie Vestens dominans og imperialisme.
“Fortiden er nu”, siger Morten Hilligsø Munk og forklarer, at man ikke kan tale om nutiden uden også at tale om fortiden.
“Ting hænger sammen. Og det er afgørende, at de unge forstår det – at de forstår den verden, de lever i og skal agere i. Og her kan historien hjælpe eleverne,” fortæller han og nævner, at startskuddet til bogen om imperialisme dels skyldtes, at mange underviser i netop det emne, dels at det tapper godt ind i en diskussion om netop woke- og identitetskulturen.
“Meget hurtigt kom det også til at dreje sig om at fortælle den helt store historie om, hvorfor verden er blevet vestlig”, supplerer Susanne Ørnstrøm og forklarer, at netop den vinkel manglede som et samlet didaktiseret materiale på historiehylden.
“Ved at sætte imperialisme ind i en bredere og større sammenhæng får eleverne en mere nuanceret mulighed for at orientere sig i den for dem meget forvirrende verden i dag. Der sker jo noget på alle fronter og meget af det, der sker, kan imperialisme og den bredere forståelse for imperialisme give dem et bedre udgangspunkt for at forstå,” forklarer hun og tilføjer, at forfatterne har valgt at behandle imperialisme som fænomen og ikke kun som den historiske periode 1870-1914. Dertil kommer, at hele det amerikanske kontinent, Nord- og Sydamerika, er kommet som en del af imperialismen, hvilket traditionelt ikke er tilfældet.
Projektarbejde og elevproduktioner
Et af de helt store scoop ved Vestens dominans og imperialisme er det store, gennemarbejdede pædagogiske apparat. Hvert kapitel afsluttes med opgaver og i et særligt kapitel er der samlet 6 cases, der geografisk og tidsmæssigt dækker et stort område, og som nok så vigtigt, lægger op til projektarbejde.
“I gymnasielærernes travle hverdag er der simpelthen ikke tid til at finde varieret kvalitetsmateriale til projektarbejde. Slet ikke, hvis hver projektgruppe skal arbejde med et unikt område, hvilket er optimalt, når eleverne skal præsentere deres resultater for hinanden”, forklarer Morten Hilligsø Munk og konstaterer, at der derfor dybest set bliver lavet alt for lidt projektarbejde i historie. Og det ville de to forfattere gerne råde bod på.
Med Vestens dominans og imperialisme kommer eleverne så langt omkring som til Afrika, Indien, Grønland, Latinamerika, Indianere og Kina. Hver case består af et varieret kildemateriale, sådan at eleverne får mulighed for at arbejde historiemetodisk med forskellige typer af materialer:
“Det ligger lige til højrebenet for eksamenstræning”, bemærker Susanne Ørnstrøm og forklarer, at forfatterne meget bevidst er i øjenhøjde med elevernes egen virkelighed i både materialevalg og formidlingsform.
Historiebrug
Sidste del af bogen er dedikeret til historiebrug med vægt på nutidens brug af imperialismen.
Begrebet historiebrug betyder som bekendt, at man udvælger et forhold i fortiden til at underbygge en dagsorden i nutiden; en dagsorden som fx kunne fremme bestemte interesser, synspunkter eller ønsker i ens samtid.
“Historie er ikke noget, der kun findes i en historiebog. Historiebrug er at få eleverne til at reflektere over og erkende, at historien er en dynamisk størrelse. Nogle bruger fx historie til ren underholdning, nogle bruger historie til at sige noget om fortiden, nogle bruger historien til at retfærdiggøre woke, mens andre igen bruger historien til at identificere sig som grønlænder,” forklarer Susanne Ørnstrøm og peger på, at når vi ser historisk fiktion fx, Matador eller The Crown, så kan vi nemt komme til at tro på det som den historiske sandhed.
“Men den historiske sandhed findes ikke. The Crown fx har helt andre formål: nemlig at sælge en serie i nutiden”, understreger Morten Hilligsø Munk og peger på, at forfatterne håber, at Vestens dominans og imperialisme kan åbne elevernes øjne for, at vi allesammen er børn af fortiden.
