Questions? Feedback? powered by Olark live chat software
Systime
Tilbage til oversigt
Fremmedsprog binder verden sammen

Fremmedsprog binder verden sammen

Andelen af danskere, der kan tale et fremmedsprog ud over engelsk, er i frit fald. I 2007 kom 33% af en stx-årgang ud med mindst tre fremmedsprog – i 2019 var det tal 3%. Kun ni procent havde i 2021 en sproglig studieretning. Vi har talt med professor i fremmedsprogsdidaktik Susana Fernández og bedt hende tage temperaturen på fremmedsprog i Danmark.

I disse dage begynder de nye 1. g’ere i deres studieretningsklasser. Igen i år har kun et fåtal valgt en fremmedsproglig studieretning. Ifølge professor i fremmedsprogsdidaktik, Susana Fernández, er det nedslående. Hun mener, at vi som land bliver kulturelt – og økonomisk – fattigere og mere lukkede om os selv.

“Vi får ikke så mange vinkler på verden, hvis vi kun kan læse, hvad der foregår i verden via en engelsk oversættelse eller via engelsksprogede medier. Udsyn får man ved at kunne agere på forskellige fremmedsprog forskellige steder i verden, fordi førstehåndsinformationer på det originale sprog er afgørende,” forklarer Susana Fernández og tilføjer, at den udbredte idé om, at engelsk er nok, er et stort problem.

“Når du kommer ud i verden, er det langt fra alle, der kan engelsk. Vi mister en dybere forståelse for andre mennesker og andre kulturer, for sprogfag er ikke kun færdigheder, det er dannelsesfag med en kulturkomponent, der er lige så vigtig,” siger hun.

Gymnasiereformens strukturer

Ifølge Susana Fernández bør fremmedsprog ikke være et enten-eller, men et både-og. Hun mener, at fremmedsprog skal bredes ud og integreres med andre fag og studieretninger. For vi har brug for læger, der kan spansk, og ingeniører, der kan kinesisk. En del af problematikken stammer fra den måde, fagene grupperes i studieretningerne. 

“I den nuværende struktur bliver sprog som studieretningsfag placeret for sig selv i et hjørne. I stedet ville jeg ønske, at naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige fag på højt niveau blev kombineret med fremmedsprog på højt niveau, så sprog blev en tillægskompetence til andre fagligheder”, siger hun og uddyber:

“Dansk Industri taler altid om, at de har brug for ingeniører, der kan tysk, men når eleverne kun kan vælge mellem en supersproglig eller en naturvidenskabelig studieretning, ender vi med to separate verdener – den sproglige og den naturfaglige. Hvis man i stedet blandede studieretninger, ville det være mere naturligt, at en kommende ingeniør også havde en interesse i at lære sig et fremmedsprog og en fremmed kultur.” 

Ikke hele verden taler engelsk eller tysk

En anden side af problematikken skyldes ifølge Susana Fernández, at fremmedsprog mangler opmærksomhed i den offentlige samtale. Politikerne har længe fremhævet vigtigheden af fx matematik, men de overser, at kendskab til andre landes sprog og kulturer er et afgørende bindeled til andre lande. Og når der endelig bliver talt om situationen for fremmedsprog, er det tysk, der bliver fremhævet. 

“Mange politikere fokuserer på tysk, går det højt også på fransk, som de kultursprog, der er vigtige. Politikere glemmer, at der er så mange flere sprog og kulturer ude i verden, som er vigtige og relevante at have med. Der er behov for mennesker, der kan spansk, kinesisk, russisk, arabisk. Der bør være større mangfoldighed og flere valgmuligheder,” siger hun og peger på, at politikerne gerne vil tvinge alle til at have tysk.

“Men måske er der elever, der har bedre forudsætninger for andre sprog end tysk. Det ville være så fint, hvis børn og unge kunne udvikle kompetencer i lige præcis de sprog, som motiverer dem, og som de kan se som en del af deres identitet og fremtid”, påpeger hun.

Rollemodeller

En gang var det forbundet med prestige og dannelse at kunne fremmedsprog. Den anseelse er desværre svær at få øje på i medierne og i den politiske diskurs.

 “At sprog er forbundet med prestige er forsvundet fra den offentlige diskurs. Og det er ærgerligt. Vi skal tale sprogfagene op. Heldigvis er der masser af mennesker, der bruger sprog professionelt i deres arbejde, og dem skal vi have meget mere frem i lyset,” mener Susana Fernández.

Derfor arbejder hun med et par kolleger i projektet Generation Global, et europæisk projekt finansieret af Erasmus programmet, der har til formål at sætte spotlys på, hvilken rolle fremmedsproglige kompetencer spiller for forskellige målgrupper. 

Jeg havde en dygtig fransklærer i gymnasiet, og det med at lære et fremmedsprog og læse om en anden kultur gav mig virkelig blod på tanden i forhold til at komme ud over kommunegrænsen, hvad jeg ellers stort set ikke havde været før.

Dorthe Lange, 42 år, Danmarks nyudnævnte ambassadør i Kina.

“Vi har brug for rollemodeller med stærke kompetencer på det sproglige og interkulturelle område, der bruger sprog i deres hverdag. Vi har udviklet en masse materiale til skoler og gymnasier om vigtigheden af sprog som tillægskompetence. Vi har bl.a. videoer med folk, der fortæller, hvad det har betydet for dem, at de kan fremmedsprog”, siger Susana Fernández. Hun pointerer dog, at det, der virkelig vil gøre en forskel for at genvinde den respekt, som fremmedsprog fortjener, er en offentlig diskurs, der taler sprog op og en politisk vilje til at ændre strukturerne blandt andet i gymnasiereformens studieretninger.

Sprogstrategier på skolerne

Rundt omkring på gymnasierne sidder ledelser og sproglærere ikke Susana Fernandez opråb overhørig. Over hele landet er der gang i et utal af initiativer og projekter med det formål at styrke positionen for fremmedsprog. sysTIMES har bl.a. besøgt Egaa Gymnasium, hvor Tina Lynge og Susanne Stubberup blandt andet er meget inspireret af Susana Fernández’s tanker om rollemodeller. Desuden er der planlagt besøg på Herning Gymnasium og Hjørring Gymnasium, der er nogle af de skoler, der har flest elever med fremmedsproglige studieretninger. 

stay tunedSystimeNyt, hvor sysTIMES har fokus på fremmedsprog

Læs mere om Generation Global

 

Kun seks procent af stx årgang 2020 havde tysk fortsættersprog på A-niveau, blot én procent havde fransk fortsættersprog på A-niveau, mens 17 procent havde spansk på A niveau begyndersprog. Spansk fortsættersprog eksisterer ikke som et reelt valg i gymnasiet, da ingen Folkeskoler udbyder det som andet fremmedsprog. Der kører dog en forsøgsordning 2017-2023 på 17 skoler fra 7.-9. klasse med spansk som et 3-årigt valgfag.

 

 

 

Skrevet af: Mette Sabroe Bitsch
Udgivet: 02. november 2021