Nye teknologiske hjælpemidler kan være svære at forlige sig med, for er det ikke bare snyd, når man får hjælp til sin oversættelse gennem Google Oversæt? Nej, mener forskningsleder på DPU, Christian Dalsgaard. Digitale sprogværktøjer skal bare bruges fornuftigt. Britt Lundgreen, der underviser i engelsk og spansk, er mere skeptisk.
Nok se, men ikke røre. Sådan er der vist mange lærere, der har det med Google Oversæt. De er nemlig bekymrede for elevernes sprogtilegnelse, hvis oversættelser bare bliver noget, man overlader til Google. Og derfor fraråder mange lærere, at eleverne bruger dem. Men det er problematisk, mener Christian Dalsgaard. Han har de sidste par år forsket i digitale teknologier i fremmedsprogsundervisningen gennem projekt FREMDitSPROG finansieret af NCFF (Det Nationale Center For Fremmedsprog).
“De digitale sprogværktøjer, som fx oversættelsesteknologierne, er her, og de bliver kun bedre. Vores undersøgelser viser, at de unge bruger Google Oversæt og andre digitale sprogværktøjer som fx oplæsning, men vi ser også, at nogle elever faktisk bruger det meget fornuftigt som et hjælpemiddel eller som det, vi kalder en kognitiv partner. Værktøjerne bliver således midler til at fremme læring”, siger Christian Dalsgaard og pointerer, at han skelner skarpt mellem om arbejdet gøres selvstændigt eller udliciteres.
“Eleven kan jo helt udlicitere sin franske opgave til computeren, som bonner ud med et udmærket resultat. Men det nogle elever gør er, at de indgår et partnerskab med Google Oversæt for at komme et skridt videre med opgaven. Og det perspektiv, synes vi, er interessant. Derfor er et vigtigt aspekt, hvordan de her teknologier kan strække elevernes sprog”, siger han.
Lærerne er bekymrede
Mens mange elever (på godt og ondt) har taget de nye teknologier til sig, er det svært for mange lærere helt at omfavne dem. De mener, at sproget skal bygges op lidt efter lidt, mens en tilgang, der inkluderer sprogteknologier, giver en meget mere overfladisk læring.
Britt Lundgreen har i mange år undervist i engelsk og spansk på Rødovre Gymnasium. Hun kan godt genkende problematikken med Google Oversæt fra sin egen undervisning.
“Vi er mange erfarne lærere, der mener, at vi skal passe på med Google Oversæt, for det giver jo ikke dybdelæring. Det kan sammenlignes med at sætte en gps på. Man reflekterer ikke over, hvordan man kommer frem, og lærer ikke selv at finde vej”, siger hun men erkender, at det kunne være interessant at se på oversættelsesværktøjer, hvis det gør det mere overkommeligt for eleverne at tilegne sig sproget. Alligevel frygter hun, at mange elever vil have svært ved at se, hvornår det er hensigtsmæssigt at bruge, og hvornår det ikke er.
Christian Dalsgaard har fuld forståelse for, at lærerne er usikre på, om eleverne overhovedet lærer noget, når de bruger Google Oversæt, og nervøse for, om eleverne bliver forberedt godt nok til eksamen.
“Men faren ved at forbyde eleverne at bruge teknologierne er, at de alligevel bruger dem – ukritisk og uden et sprogfagligt blik”, siger han og pointerer:
“Jeg så gerne, at sproglærerne tog teknologierne til sig og hjalp eleverne med at forstå, hvad de kan, og hvordan man kan bruge dem ordentligt. For er der ét sted, eleverne skal lære at bruge de her værktøjer, så er det i skolen, og er der én faglighed, der skal lære dem det, så er det sprogfagligheden. For vi ved jo, at så snart de unge mennesker er ude i verden, så er Google der. Derfor anbefaler jeg, at eleverne lærer at arbejde med det på skolen.”
Eksamensformerne slår tilbage
Noget af det, der forhindrer lærerne i at åbne op for fx Google Oversæt, er, at det ikke er tilladt til eksamen. Så det oplagte spørgsmål er, om eksamensformen bør opdateres?
“Når vi nu altid har adgang til de her digitale hjælpemidler, så er den måde, vi eksaminerer eleverne på i dag, ikke realistisk, og derfor er jeg fortaler for, at vi skal kigge på eksamensformen, når det gælder tekstproduktion”, siger Christian Dalsgaard og fortsætter:
“Udfordringen for sproglærerne er, at den opgave, de har været vant til at stille, kan eleverne nu lave på fem minutter uden overhovedet at arbejde med sprog. Vi bliver derfor nødt til at give dem opgaver, der har en anden karakter. Måske skal det mundtlige ovenpå det skriftlige, sådan at eleven taler om, hvad hun har gjort med det skriftlige, hvilke processer hun har været igennem for at komme til resultatet. Men det er bestemt ikke nemt og ikke noget, vi ændrer fra den ene dag til den anden”, bemærker han.
Det er forperson for engelsklærerforeningen for stx og hf, Aase Bodil Frandsen helt enig i:
”Jeg mener, vi skal tilrettelægge den skriftlige eksamen på en måde, der både åbner for nettet og forholder sig aktivt til alle de hjælpemidler og programmer, som eleverne kan tilgå til hverdag – naturligvis med en masse meningsgivende benspænd", udtaler hun.
| Christian Dalsgaard, Francesco Caviglia og Mette Alma Kjærsholm Boie er forskerne bag projektet FREMDitSPROG |
