Questions? Feedback? powered by Olark live chat software
Systime
Tilbage til oversigt
Grundbog til religion tilgodeser nye kompetencekrav

Grundbog til religion tilgodeser nye kompetencekrav

”Læreplanerne stiller nye krav til eleverne, og derfor har det været helt nødvendigt at lave denne nye udgave af Horisont,” fortæller lektor Allan Ahle, den ene af de to erfarne undervisere som udgør den fire mand store redaktionsgruppe. ”Eleverne skal nemlig træne en række, for faget, nye kompetencer inden for innovation, digitalisering, internationalisering, karriere og skriftlighed. Kompetencerne kan nu trænes undervejs i bogen i de nye opgaver til hver religion. Desuden har vi omskrevet og forenklet Horisont C sprogligt samt tilføjet relevante opgaver, så den passer bedre til C-niveau.”

Horisont C er forskningsbaseret, og det betyder, at bogen er blevet til i et samarbejde mellem førende universitetsforskere og erfarne gymnasielærere. Horisont C inddrager den nyeste teoretiske, empiriske viden, men er didaktiseret, så tekster, billeder og opgaver møder eleverne i øjenhøjde. 

”Det er især med det forskningsbaserede udgangspunkt, at Horisont C adskiller sig fra andre udgivelser på markedet,” fortæller lektor Lene Nibuhr Andersen. ”Og ambitionen er naturligvis en klart formidlet og didaktiseret lærebog med varierede opgaver, der skaber både overblik og indsigt samt træner analyse og kreativitet. Desuden er der som nævnt opgaver, der træner de tværgående kompetencer.”

*“Horisont C er på én og samme tid en udførlig grundbog og et omfattende katalog med et bredt udvalg af klassiske og repræsentative tekster til religionerne. Det gør Horisont C til en unik grundbog til religion,” slutter Lene Nibuhr Andersen.

 

F A K T A

Horisont C er redigeret af Allan Ahle, Lene Nibuhr Andersen, Annika Hvithamar og Tim Jensen. Den dækker religionerne kristendom, islam, jødedom, buddhisme og hinduisme samt en indføring i de religionsvidenskabelige metoder sammenlignende religionsfænomenologi, religionssociologi og religionsfilosofi. Bogen behandler religionernes historie, centrale forestillinger, ritualer, praksis og de udfordringer religionen står overfor.

 

Udkommer som iBog® og trykt i starten af 2022.

 

Skrevet af: Mette Sabroe Bitsch
Udgivet: 20. december 2021