Hf-skoler indsamler gode erfaringer med at styrke praksis- og professionsretning

Undervisere fra  HF og VUC i Aarhus og Randers har i samarbejde med undervisere fra VIA udviklet undervisningsforløb, der sætter fagpakkefag i spil i virkeligheden. Fokus er på oplevelse og profession. Projektet, der har høstet gode erfaringer, kan med ny bevilling udbredes til flere professioner i et omfattende projekt med hf og vuc-skoler i hele Midtjylland.

Hvordan forholder pædagogen sig til børnene? Helt konkret: Hvad siger han? Hvad gør han?

Gry Sjøqvist Krogh Paulsen gentager de spørgsmål, hun bad sine kursister lægge mærke til, inden de skulle se et afsnit af dokumentaren ‘Børns hemmelige verden’.

Der er psykologi på skemaet for 2. hf med fagpakken menneske/samfund. Eleverne sidder i grupper af to, tre stykker. Snakken går lystigt, og engagementet er fortsat højt her i sidste del af dobbeltlektionen. 

Kursisterne er i gang med dagens primære arbejdsopgave, som er en case-analyse af de problemstillinger, som eleverne kunne observere i den 50 minutter lange dokumentar. 

“Lagde I mærke til, at pædagogerne lige rører ved den følelse, børnene udtrykker, giver den et navn eller hjælper dem til selv at sætte ord på. De anerkender dermed følelsen, før de retter fokus på, hvordan børnene kan komme videre”, forklarer Gry Sjøqvist Krogh Paulsen i plenum, mens hun går rundt og taler med hver enkelt gruppe.

Psykologi er også et praktisk fag

Dobbeltlektionen er en del af et fagpakkeforløb, der strækker sig over 16 lektioner for de to fagpakkefag psykologi og samfundsfag. Forløbet er udsprunget af samarbejdet mellem de to hf og VUC’er og professionsuddannelserne på VIA, hvis idé er at forbinde det fagfaglige med konkrete cases fra sygeplejerske-, lærer- og pædagogprofessionerne for at bringe undervisningen tættere på virkeligheden. Gry Sjøqvist Krogh Paulsen forklarer, at netop det praksisorienterede til tider har været en udfordring:

”Psykologifaget er jo født virkelighedsnært, men hvilken konkret praksis skal man vægte højere end en anden? Hidtil har jeg primært bundet fx udviklingspsykologien op på kursisternes egne livserfaringer samt lagt vægt på det almendannede i at kende til gode voksen-barn relationer inden for privatsfæren. I det her forløb, vi har udviklet, har det været både lettere, fordi det er blevet givet, hvilken en tredjepart vi skal analysere på, nemlig pædagogens faglige praksis, men det har også været sværere, fordi det ikke er alt kernestof, der egner sig lige godt til ”pædagogprofessionen””, siger hun og peger på, at kursisterne generelt kan være lidt svære at motivere, især hvis timerne er bundet for meget op på teori.

”Men det her var en mega fed lektion. Kursisterne er ofte aktive, når det drejer sig om, hvad de selv tænker og føler. Det kniber mere, når det kommer til at definere eller forklare teorier og begreber. I projektet her er en af pointerne, at eleverne selv bliver aktive og ”agerer professionen”.  De træner det at se, føle og handle på baggrund af psykologifaglig viden”, forklarer Gry Sjøqvist Krogh Paulsen, som husker, hvordan hun og kollegerne stod og kløede sig selv i håret i de første år efter 2017, hvor hf blev gjort professionsrettet og spurgte sig selv og hinanden: Hvordan gør vi det her?

“Her har samarbejdet med VIA virkelig sat skub i en positiv proces”, fortæller hun og uddyber:

“Vi har selvfølgelig tonet fagene hidtil, men fordi der pludselig bliver nogle rammer, bliver det meget mere brugbart. Det er virkelig godt med nedslag, hvor vi ser den helt tydelige sammenhæng mellem teori og praksis”, siger hun og forklarer, at hun og kolleger fra Aarhus HF og VUC har været på VIA i Silkeborg og i Aarhus og oplevet, hvordan de griber undervisningen an der. 

“Vi har forskellige takes på fagene på de to uddannelser. Det var interessant og gav frugtbar viden og inspiration, så vi meget bedre kan tune undervisningen i retning af professionerne”, siger hun.

Tæt på virkeligheden

I dag har Gry Sjøqvist Krogh Paulsens elever været en del af en oplevelsesbaseret undervisning, hvor de har skullet øve sig i, hvad de ser i et samspil samt handlingsanvise, hvordan de selv ville gribe situationerne an. I forløbets næste lektion skal de endnu tættere på virkeligheden og selv prøve at stå i forskellige potentielle konfliktsituationer.

“Helt lavpraktisk, så skal man have besøgt det sted, for at kende sit eget reaktionsmønster, og her er jeg inspireret af en arbejdsmetode, de bruger på VIA. Det er et forumspil, hvor kursisterne i grupper af tre eller fire skal simulere fx en skole/hjem-samtale, fx en pædagog, der skal informere en mor eller far om, at deres barn igen ikke har haft en madpakke med i børnehaven”, forklarer Gry og uddyber: 

“Jeg vil gerne have dem til at lære sig selv at kende og mærke, hvad der sker i kroppen, hvis man oplever fx at blive overfuset i sit job. Hvordan forholder man sig rolig, selvom man måske ikke er det. Det er en del af det at blive professionel, at man kan reagere hensigtsmæssigt og ikke lade sig styre af sine følelser. Og her er forumspil en god metode til at fremprovokere en kropslig reaktion på en etisk forsvarlig måde.”

Professionsretning er ikke lige til

Da hf i 2017 fik sin særlige professionsrettede profil, kom det uden ændringer i læreplanerne og uden kompetenceløft af lærerne. Det betød, at lærerne ret hurtigt kom til kort i forhold til, hvordan de reelt skulle tone fagene mod professionerne.

“Professionsretningen er noget, der blev klistret på et i forvejen omfattende pensum”, forklarer Lene Madsen, der er uddannelseschef på Aarhus HF og VUC. Hun mener, at det er en kæmpe spoiler for uddannelsens formål, for hvis man som underviser for alvor skal professionsrette fagene, skal der også være krav herom i de faglige mål.

“Som skoleleder er det min opgave at gøre det lettere og tydeligere for lærerne at professionsrette samtidig med, at de faglige mål i kernestofområdet bliver opfyldt. Vi skal vise lærerne, at det ikke er noget ekstra, men tværtimod noget der kan gøre eleverne bedre til at forstå kernefagligheden, fordi de pludselig kan se, at det ikke bare er noget abstrakt, men noget som mennesker ude i den virkelige verden skal bruge for at kunne udfylde deres job”, forklarer hun og pointerer, at i den bedste af alle verdener skulle eleverne ud for at møde virkeligheden, hvor den er. 

“Men ingen har tid til at få besøg af en flok elever – hverken på sygehusene eller i børnehaverne, så lærerne er nødt til at hente verden ind i klassen”, konstaterer Lene Madsen.

Der mangler læringsmaterialer

Så skolerne må trække virkeligheden ind i klassen. Og det giver behov for relevant undervisningsmateriale – noget der ifølge Lene Madsen i høj grad mangler.

“Der er stort behov for at udvikle professionsrettede forløb til langt flere uddannelser, og derfor har vi sammen med Randers HF og VUC indsendt en ansøgning på seks mio. kroner til undervisningsministeriets pulje på 24 mio, der er afsat til at styrke netop professionsretningen af hf”, siger hun og fortæller, at det nye projekt er en betydelig udvidelse af skolens nuværende samarbejde med VIA.

Projektet indbefatter således alle VUC’er i Region Midt med en toårig hf, der skal samarbejde med VIA’s videre- og efteruddannelse, VIAs forskningsafdeling, regionens tre erhvervsakademier samt SDUs Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning med professor Ane Qvortrup som leder.

“Vi vil gerne igangsætte noget forskning, så vi kan få overblik over, hvad vi allerede har af viden om professionsrettede forløb, hvad der har virket, hvorfor og hvorfor ikke”, fortæller Lene Madsen. 

Lærerne skal desuden gennemgå kompetenceudvikling og ikke mindst udvikle forløb, som afprøves i løbet af projektets andet år, og endelig skal der holdes kompetenceudvikling for alle lærere i regionen, hvor erfaringer og forløb deles.

“Det er jo en kæmpe satsning, og vi håber at få pengene. Den viden, vi kan få her, handler nemlig helt ind til benet om, hvordan man praksis- og professionsretter en almen uddannelse. Og dertil kommer, at alle de erfaringer, vi potentielt vil kunne opsamle gennem det nye projekt, er lige til at putte ind i epx’en”, slutter Lene Madsen.