HPX – højere praktisk eksamen er den magiske betegnelse for den uddannelse, der skal gøre det mere attraktivt for unge på 16 at gå i retning af en erhvervsrettet uddannelse. Men kræver det, at vi bygger nyt eller bygger om? Vi har talt med bl.a en rektor, som mener, at det kræver en gennemgribende redidaktisering af læremidler, der kan ruste de unge i mødet med praksis.
Tesfaye knokler med en opdatering af ungdomsuddannelserne til det fremtidige arbejdsmarked, og noget tyder på et sammenkog af bl.a. hf og de erhvervsrettede uddannelser, der skal resultere i en to-årig gymnasieuddannelse målrettet både kommende tømrere, malere, sygeplejersker og pædagoger. Hensigten er dels at etablere et inspirerende socialt studiemiljø dels, og nok så vigtigt for ministeren, at få flere til at vælge en erhvervsrettet uddannelse.
Som det ser ud lige nu, vil ministeren bygge nyt, men hvis man spørger hf og VUC kredse, så mener mange ikke, at det er nødvendigt med en ny uddannelse. Her er man klar til at bygge om og til. Det mener bl.a. Anne Dahl, uddannelsesleder og underviser på Middelfart Gymnasium og HF.
”Hf er en ret velfungerende uddannelse. Vi er bl.a. meget glade for den professionsretning, der kom ind i hf i 2017, og den kan sagtens udvides til også at være målrettet mod erhvervsuddannelser. Det er klart, at man så skal se på indhold og læreplaner. For eksempel skal man nå for meget i dansk A, hvis man også skal nå en hel masse professions- og erhvervsrettet i uddannelsen”
En styrket praksis
Rektor på Randers HF og VUC, Lena Sølllingvraa Lindblad, er enig med Anne Dahl. Hf kan ud- og ombygges til også at inkludere dele af erhvervsuddannelserne. Men det kræver nye læreplaner og en gennemgribende redidaktisering af læremidlerne. For selvom 33 % af en årgang hf’ere går videre til professionsuddannelserne, så kan det blive bedre.
“Intentionen med 2017-reformen var god, og vi forsøger hver dag at ruste eleverne til professionsuddannelserne gennem en vifte af fagpakker”, siger Lena Søllingvraa Lindblad, som fortæller, at inden eleverne skal tage det endelige valg af fagpakke i foråret på andet år, introduceres de i løbet af først år på hf for karrierelæring, personlig afklaring og en række relevante faglige oplæg og virksomheder. På andet år understøttes den enkelte fagpakkeprofil af en fagpakkekoordinator, der i samarbejde med lærerne skal sørge for, at alle fagene omkring eleverne får et professionsfagligt fundament, så det bliver meningsfyldt for fagpakkeeleverne.
Men noget af det, der halter i den nuværende hf, er overgangen til professionsuddannelserne. For alt for mange hf’ere oplever det, som Lena Søllingvraa Lindblad kalder et praksischok.
“Vi har en stor andel, der går professionsvejen, men skal vi rykke ved antallet, skal vi gøre eleverne stærke, og det handler ikke kun om fagfaglighed. Det handler også om livsmestring og ikke mindst om at kunne stå i den praksis, eleverne møder, når de kommer over i professionsuddannelserne. Ifølge hf’erne selv, er det i mødet med den første praktik, at de bliver mest udfordret. Så spørgsmålet er, hvordan vi får praksis helt ind i grundessensen af den didaktik, der bliver undervist i”, påpeger Lena Søllingvraa Lindblad og fortæller, at noget af det skolen gør for at styrke eleverne i mødet med praksis, er bl.a at lærere på Randers VUC og HF samarbejder med lærere fra VIA om at udvikle materialer, som indholdsmæssigt tager temaer og problemstillinger ind som cases. Det kunne fx være i psykologi, hvor en case kunne være, hvordan man håndterer patienters sorg.
“Præcis som også Tesfaye peger på i en evt. ny ungdomsuddannelse, så må praksis og profession ikke blot være to ugers praktik. Det skal være en integreret del af elevernes dagligdag”, fastslår Lena Søllingvraa Lindblad.
Et stærkt socialt ungdomsmiljø
Et af de elementer, som Tesfayes gerne vil slå et slag for i den nye ungdomsuddannelse, er at give de unge, der vælger en erhvervsrettet uddannelse, flere sociale aktiviteter som fester og fredagscafeer. Men er det noget, de unge ønsker?
“Ikke nødvendigvis”, pointerer Lena Søllingvraa Lindblad. For ifølge en ny undersøgelse, TrivselsLUP 2023, fra Center for Gymnasieforskning, så skiller netop dette spørgsmål de elever, der vælger treårige gymnasiale uddannelser og de, der vælger hf. For gymnasieelever på de treårige uddannelser vejer den sociale trivsel tungest, mens det for hf’erne er den faglige trivsel, der vægter mest, hvis de skal fastholdes i en uddannelse.
“Der er faktisk mindre fokus på fester og cafeer og flere studieture hos hf’erne. Så når Tesfaye peger på trivsel, og at der skal være fester og flere sociale arrangementer, så er det faktisk ikke det, alle søger. Så det er klart noget vi også skal tænke over, hvis vi skal lykkes med nye strukturer på ungdomsuddannelserne”, slutter Lena Søllingvraa Lindblad af med.
Credit coverbillede: iStockphoto/monkeybusinessimages
