Questions? Feedback? powered by Olark live chat software
Systime
Tilbage til oversigt
Historien skal læses med nutidens briller

Historien skal læses med nutidens briller

Historiedidaktik og almendannelse går hånd i hånd i hele professor Harry Haues liv og virke. Netop de to sider er smukt flettet ind i hinanden i den familiehistorie, Bondedreng og professor, han netop har skrevet, og som han sætter i perspektiv til den store danmarkshistorie. Vi har talt med hovedpersonen, der netop har rundet 80.

Spørger du professor Harry Haue, hvad han ser som de tre vigtigste begivenheder i de seneste godt 100 år, så slynger han ikke bare de samme tre hændelser ud, som han altid har gjort. Han mener nemlig, at vi til stadighed skal stille vores historiesyn ind efter vores egen tid. Historiedidaktik skal tage udgangspunkt i nutiden, ligesom nutid skal ses i historiens lys.

“Vi må hele tiden spørge, hvordan kan den gymnasiale undervisning bidrage med forslag til at sætte eleverne bedre i stand til at tackle nutidens udfordringer. Det gælder også for historie. Vi bliver nødt til at have en historisk dimension på vores uddannelser ellers kører de hurtigt galt,” siger han og uddyber:

“Lige nu er der stor fokus på fake news, menneskerettigheder og bæredygtighed. Det er begreber, vi skal forholde os til og udfordre historiedidaktikken til at gøre noget ved. Og her får også forlagene en central rolle at spille, for det gælder om at lave læremidler, der kan matche de udfordringer.”

Et oprør på vej

Historiedidaktik fyldte ellers ikke meget i det pædagogikum, som Harry Haue netop havde afsluttet, da han i begyndelsen af 1970’erne trådte ind ad døren til sin første historietime på Mulernes Legatskole. Her mødte han en ustyrlig klasse, der ikke gad den græske oldtid, men meget hellere ville beskæftige sig med den kinesiske kulturrevolution. Og sådan blev det. Adjunkt Haue og eleverne levede sig så meget ind i stoffet, at de hilste med hævet knytnæve og et “Rød front”, når de mødtes på gangene.

”Det var en stor fascination for de unge og til dels også for mig – og selvom det meste af det, vi lærte om den kinesiske kulturrevolution, var løgn, så var der en stærk fascination. Episoden inspirerede mig fagdidaktisk til at komme over i det, vi kalder erfaringspædagogikken: at man skulle tage eleverne, hvor de stod,” fortæller Harry Haue.

De første spæde skridt mod en ny tilgang til læring med fokus på eleven snarere end stoffet var taget.

Fra udenadslære til kompetencer

Siden episoden med det nye Kina er historiedidaktikkens udvikling gået slag i slag, og Harry Haue har det meste af tiden stået i orkanens øje, hvis han ikke lige har været optaget af sin anden store passion: Almendannelse.

Et betydeligt skridt skete i begyndelsen af 1980’erne med den såkaldt store vending, hvor begrebet historiebevidsthed efter tysk forbillede blev introduceret. Stoffet blev et middel til at kvalificere elevernes historiebevidsthed.

“Ideen med den store vending var, at elevens mening skulle være den afgørende. Metoden havde dog den indbyggede fejl, at manglede eleven den grundlæggende viden om Danmark, om Europa og om koblingen til resten af verden, kom man nemt til en fejlslutning,” siger Harry Haue og forklarer:

“Historieundervisningen skulle nok tage udgangspunkt i elevernes interesser, men også tilgodese de dominerende samfundsinteresser og den videnskabelige erkendelse. Altså lys forudsætter mørke, frihed forudsætter bundethed. Derfor er historiedidaktikkens vigtigste opgave at finde balancen mellem elevinteresse og samfundets behov for historisk indsigt. Der er noget, vi nødvendigvis skal være bekendt med, og så nærmer vi os kanontænkning.”

Disse tanker førte til, at Harry Haue blev en af medforfatterne til historiefagets læreplaner for gymnasiereform i 2005, hvor der blev stillet krav om, at eleverne skulle arbejde med fagets kernestof.  I 2006 blev han medlem af et udvalg, der skulle forbedre folkeskolens historieundervisning, nedsat af daværende undervisningsminister Bertel Haarder, med bl.a. den opgave at udarbejde en kanon.

“Vi udfærdigede 29 punkter, som ville give den nødvendige fasthed i historiedidaktikkens udvikling og fremstilling. En fasthed som vi tidligere havde savnet, dengang vi bare talte om historiebevidsthed,” erkender Harry Haue. 

En historisk brydningstid

Et andet nybrud med gængse forestillinger skete i samme periode. Muren var faldet, den kolde krig var slut, og alligevel viste en undersøgelse, som en af Harry Haues studerende foretog, at 15% af alle eksamensspørgsmål drejede sig om præsident Trumans tale i forbindelse med den kolde krig.

“Det kunne jo ikke nytte. Vi er i 2005, og den kolde krig var for længst slut. Det antydede en lærerbevidsthed i forhold til stoffet i stedet for en elevbevidsthed. Vi måtte lave om på den tidsinddeling, som historiefaget havde været bygget op om de seneste mange år, nemlig adskillelsen ved 1750 og 1945. For at styrke elevernes sammenhængsforståelse, måtte inddelingen ske ved 1453, hvor osmannerne erobrede Konstantinopel, 1776 hvor den amerikanske uafhængighedserklæring blev affattet. 1914 med udbruddet af 1. verdenskrig og murens fald i 1989,” forklarer Harry Haue.

Det var også disse år, at kompetencespørgsmål erstattede vidensspørgsmål. Kompetencer, der kan reguleres afhængig af historiens udvikling. 

Og så er vi ved at være tilbage ved begyndelsen på denne artikel, nemlig at de spørgsmål, vi stiller til historiens spor, ændrer sig afhængig af den tid, vi lever i. Pludselig må vi se verden med nye øjne.

“Som verden ser ud lige nu, mener jeg at de tre vigtigste begivenheder i det seneste århundrede er udbruddet af første verdenskrig, Murens fald og kampen for klimaet. Det er tre såkaldt epokale nøgleproblemer, som vi har skullet eller skal arbejde med for at forbedre verden.” 

Sådan slutter Harry Haue, der med sin erindringsbog Bondedreng og professor, håber at inspirere til en ny biografigenre, der appellerer til folks egen erindring om historiske begivenheder ved at relatere den store historie til den lille personlige historie, som på mange måder jo også er din, min og vores historie.

Systime ønsker tillykke med fødselsdagen :-)

Læs mere om Bondedreng og professor her

Skrevet af: Mette Sabroe Bitsch
Udgivet: 14. december 2021