Systime
Tilbage til oversigt
iBibliotek – iBøger fra seks forlag ét sted

iBibliotek – iBøger fra seks forlag ét sted

Lærere og elever på landets ungdomsuddannelser kan streame mere end 500 iBøger fra seks markante uddannelsesforlag.

iBiblioteket indeholder iBøger til de gymnasiale uddannelser udgivet af Dansklærerforeningens Forlag, Forlaget Columbus, Frydenlund, Gyldendal, Nucleus og Systime.

“Med iBibliotek samler vi iBøger fra flere forlag ét sted. Det giver elever og lærere en unik mulighed at have et samlet digitalt bibliotek på computeren, hvor de kan søge dybt og på tværs af en masse relevante udgivelser målrettet ungdomsuddannelserne”, udtaler adm. direktør Birte Ravn Østergaard, Systime.

iBibliotek bygger på den velkendte platform til iBøger, MinKonto, som Systime har drevet og udviklet i mere end 10 år. Med samarbejdet gør de seks forlag det nemmere at kombinere iBøger på tværs af forlag i undervisningen. Samtidig udnytter forlagene deres ressourcer bedre og sætter nye standarder for digitalt undervisningsmateriale til ungdomsuddannelserne. 

Læs mere om iBibliotek på ibibliotek.dk

Skrevet af: Kathrine Purup – Marketing Manager
Udgivet: 07. juni 2022