Siden 2017 har mange undervisere kæmpet med at få kompetencerne til at indgå i den daglige undervisning. Især har karrierekompetencer, eller karrierelæring, som mange kalder det, været en svær størrelse at håndtere. Vi har talt med to gymnasier, der har knækket koden til karrierelæring.
Alene ordet karrierelæring kan få de fleste gymnasielærere til at stritte. Måske fordi det lyder som opskriften på, hvordan man spidser sine albuer og stryger til tops. En undersøgelse, som Gymnasieskolen foretog i februar i år, viser da også, at blot 28 procent af lærerne kan se meningen med karrierelæring.
Dét tal undrer ikke Laura Cordes Felby, der netop har afsluttet sin ph.d om karrierelæring.
“Lærerne står alene med at skulle oversætte karrierelæring, som kan synes som et indholdsløst buzz word. Det kan nemt komme til at lyde som noget, der står i modsætning til et godt gammeldags dannelsesperspektiv”, siger hun.
Hun mener dog, at der ligger meget potentiale i at arbejde med karrierelæring. Det kræver blot, at nogen oversætter begrebet til noget praksis.
“Lærerne mangler redskaber til, hvordan de kan integrere begrebet meningsfuldt i deres fag. Der er brug for kompetenceudvikling,” siger Laura Cordes Felby og peger på, at der er hjælp at hente i almen didaktikken.
“Karrierelæring har på sin vis altid været en naturlig del af undervisningen på gymnasiet. Nemlig et aspekt, der understøtter faglighed og almen dannelse. Karrierelæring handler om at udvide horisonten i forhold til liv, læring og arbejde. Intentionen er at øge elevernes selvbestemmelse og styrke dem i at forholde sig til verden,” forklarer hun.
Almen dannelse
Da karrierelæring i 2017 blev introduceret i gymnasiereformen, var både lærere og ledelse på Paderup Gymnasium ved at få kaffen galt i halsen.
“Hvad søren skulle vi stille op med det på gymnasiet? Vi uddanner jo ikke nogen til noget specifikt, men forsøger netop at danne de unge alment og forberede dem til videregående uddannelse. Skulle vi nu også til at lære de unge om, hvordan man bedst kommer til tops?”, husker skolens rektor Allan Friis Clausen.
Men i stedet for at kløjs i det, indledte han et samarbejde med handelsgymnasiet og det teknisk gymnasium på Tradium, Studievalg Danmark og VIA University College. Sammen skulle de tage livtag med karrierelæring.
“Jeg er glad for, at vi valgte at fordybe os i karrierelæring. For vi har lært meget. Og lad mig slå fast med det samme: Det handler ikke om at lære eleverne at komme til tops i samfundet. Karrierelæring kan - og bør - forstås meget bredere end som så”, siger Allan Friis Clausen og uddyber:
“Karrierelæring sker, når gymnasiet lader refleksioner over menneskers liv, job og karriere mere systematisk blive en del af den almene dannelse, der finder sted i undervisningen. På den måde kan man skabe anledninger for eleven til at opdage og reflektere over de enkelte fags relevans for verden og eleven selv og at fastholde både mening og mangfoldighed.”
Fra faglighed til virkelighed
Allan Friis Clausen deler gerne konkrete erfaringer fra nogle af fagene.
I matematik forsøger lærerne at få eleverne til at opdage faget nye og overraskende steder. Eksempelvis har eleverne udarbejdet matematiske modeller for relationer i parforholdet, ondskab og teksters sværhedsgrad. I samfundsfag har lærerne bedt eksterne aktører om at inddrage deres personlige og professionelle livsforløb, ligesom eleverne i dansk har skullet genbruge elementer fra klassiske værker i nye sammenhænge, og i engelsk har lærerne hjulpet eleverne til at reflektere over deres eget syn på verden i mødet med de perspektiver på verden, de finder i litteraturen.
“Helt kort, så drejer karrierelæring i et fag sig om at stille nogle spørgsmål, der relaterer faget til elevernes hverdag, liv og identitet - og ikke kun til faget”, opsummerer Allan Friis Clausen.
Reflekterende spørgsmål
Den betragtning er Maya Christine Haase Stenkjær, som underviser i dansk på Det Blå Gymnasium Sønderborg, helt enig i. Hun mener, at karrierelæring er en måde til at uddanne eleverne til virkeligheden.
“Gymnasieskolen er meget bogligt orienteret. Med karrierelæring kan fagene sættes i spil med virkeligheden. Ved at styrke elevernes karrierekompetencer stilles eleverne i positioner, hvor de får lov til at reflektere over fagenes metoder og egne kompetencer i praksis”, forklarer hun.
Maya Christine Haase Stenkjær står bag et undervisningsforløb i karrierelæring, der netop drejer sig om, at eleven skal opnå større bevidsthed om, hvilke muligheder og kompetencer fagene åbner op for, og hvad de forskellige muligheder indebærer. Det handler, ifølge Maya Christine Haase Stenkjær, om at stille de rigtige reflekterende spørgsmål efter endt arbejde.
“Eleverne bliver mere engagerede, når de skal reflektere over sig selv i forhold til fag og metoder,” siger Maya Christine Haase Stenkjær, der har holdt oplæg om karrierelæring på pædagogiske dage for sine kollegaer på Det Blå Gymnasium.
| Som PlusLærer kan du få adgang til Maya Christine Haaase Stenkjærs materiale om karrierelæring |
