Questions? Feedback? powered by Olark live chat software
Systime
Tilbage til oversigt
Lærere tager det bedste fra nødundervisningen

Lærere tager det bedste fra nødundervisningen

Mange lærere har i kølvandet på Covid 19 nået mætningspunktet for virtuel undervisning. Alligevel mener flere, at noget har fungeret godt – enkelte ting ligefrem bedre. Erfaringerne fra nødundervisningen kan give ny næring til den traditionelle undervisning. Vi har talt med lærere om deres gode erfaringer.

Vejledning, øget brug af portfolio, ressourcer uden for det fysiske klasserum og individuel refleksion er noget af det, der har virket godt under nødundervisningen. Læringsdesigns, som på sigt kan være et frisk alternativ til klasserummets rammer.

“Lærerne tilegnede sig ikke alene en teknologisk turbo-opkvalificering, men også en masse erfaring med virtuel undervisning, dens muligheder og begrænsninger – og de erfaringer er uvurderlige og bør tænkes ind i det klassiske undervisningsformat. 

Sådan siger Mads Strarup, vicerektor på Københavns åbne Gymnasium, om nødundervisningen, som han kalder gymnasieskolens største didaktiske projekt.

Og selvom nogle lærere lige nu trænger til at få virtuel undervisning lidt på afstand, er flere allerede begyndt at inddrage de erfaringer, de gjorde sig under nedlukningen. 

Det gælder blandt andre Nikolaj Petersen, der underviser i historie og oldtidskundskab på Egaa Gymnasium. Han har flere gode erfaringer, som han tager med videre.

 

Træk verden ind i klassen

En af den virtuelle undervisnings fornemste muligheder er det, som forskere i digital didaktik Jesper Tække og Michael Paulsen kalder den digitale undervisnings tredje bølge. Det er det rum, der skabes, når eleverne bruger internettet til at søge kontakt ind og ud af klassen. Med andre ord, det at man trækker virkeligheden ind i klassen.

“Den tekniske barriere, som lærere og elever stod bagved før corona, er blevet mindre under corona. Det betyder, at det, der tidligere syntes besværligt pga. teknikken, nu ligger lige for. For eksempel det at bruge ressourcer uden for det fysiske klasserum. Det har jeg fået mod på nu, og det agter jeg at fortsætte med”, siger Nikolaj Petersen og fortæller, at han i forbindelse med en studietur til Berlin netop har forberedt et historieforløb for en klasse, hvor eleverne skal bevæge sig rundt til forskellige historiske mindesmærker for enten at sende live fra stedet, mens de fortæller om stedet, eller optage deres oplæg og sende det hjem til Nikolaj Petersen, så der skete en kommunikation på tværs.

“Det format vil klart blive en del af min værktøjskasse, siger han og fortæller, at han er i gang med at planlægge flere moduler, hvor størstedelen af klassen skal være på skolen, mens de resterende sendes ind til byen. Det kunne fx være til Domkirken.

“Så kan eleverne gå derinde og filme og præsentere kirken for os andre, som sidder på skolen og kan spørge ind. På den måde trækker vi byen ind i klasselokalet – i stedet for at vi allesammen skal afsted med al den logistik og tidsspild”, siger han.

Line Bjerre Kristensen underviser i historie og samfundsfag. Hun har også gode erfaringer med at sende sine elever afsted for at arbejde med fagene ude i virkeligheden og transmittere tilbage til resten af klassen.

“I historie sendte jeg fx eleverne ud for at finde vejskilte med berømte personer, tage billeder, som de uploadede på vores fælles Instagram med beskrivelser af hvem og hvorfor, der var tale om historiebrug. Opslagene arbejdede vi så videre med i det følgende modul,” fortæller hun og pointerer, at hun nok kun vil fortsætte med virtuel undervisning på dage, hun ikke kan være til stede på skolen, fx på syge- eller kursusdage.

“Og jeg vil sandsynligvis forberede forløb, hvor eleverne kommer ud, hvor de kan skabe noget kreativt. De kan godt blive lidt demotiverende, hvis de bare skal sidde indendøre og læse og skrive,” siger hun.

Også Ann-Kristin Nielsen, som underviser på Marie Kruses Gymnasium i oldtidskundskab og latin, har haft gode erfaringer med at inddrage det fysiske rum, som eleverne befandt sig i under nedlukningen.

“I de fag, hvor det overhovedet var muligt, gik klasserne i køkkenet og bagte og tilberedte mad, og lærerne fik på den ene eller anden måde noget fagligt indhold med ind over, mens alle samtidig sendte fra egen bageovn. Men jeg underviser i latin og old, så det kunne jeg ikke lige se ske. I stedet fandt jeg på ved starten af en time at bede eleverne bruge fem minutter på at finde en eller anden ting i deres hjem, som havde med dagens emne at gøre. Når de fem minutter var gået, skulle alle elever vise deres ting på præcis samme tid på skærmene, hvilket var hyggeligt og bragte et nærvær ind, der ellers kunne være svært at skabe online”, fortæller hun.

 

Virtuel vejledning skaber nærvær

Vejledning er der, hvor samtlige lærere, sysTIMES har talt med, mener, at der er noget af hente i en postcorona tid.

“Møder én-til-én på nettet gav rigtig god mening”, siger Ann-Kristin Nielsen og fortæller, at eleverne var velforberedte, ligesom der var ro og klarhed i kommunikationen.  

“Det var meget opløftende”, siger hun.

Samme begejstring lyder fra Nikolaj Petersen.

“Vejledning i SRP fungerede ufatteligt godt virtuelt,” fortæller han. 

Også Rasmus Pöckel, som er uddannelsesleder på Aarhus HF og VUC, oplevede, at det virtuelle møde én-til-én kunne skabe et godt og fortroligt rum.

“Der blev skabt noget nærvær i de virtuelle vejledningsituationer; vi kalder det et digitalt nærvær, for man kan hurtigere end ellers skabe en faglig relation digitalt. I det fysiske rum sidder vi altid fem, seks lærere med hver sin elev og vejleder, og så der er altså noget uro. Virtuelt får man til gengæld hurtigt skabt et roligt, godt og fortroligt rum og man når hurtigt frem til substansen”, siger han og bemærker, at én-til-én vejledningen klart er et område, som Aarhus HF og VUC vil investere tid til at arbejde videre med.

 

Portfolio og indre refleksion

Netop det digitale nærværs styrke er noget Nikolaj Petersen har hæftet sig ved, ikke mindst efter at alle er vendt tilbage til klasserummet.

“Individuelle refleksionsøvelser er enormt vigtige. Men efter vi er kommet tilbage i det fysiske klasserum, har jeg oplevet, at det faktisk er svært at skabe lige så gode vilkår for den indre refleksion som i det virtuelle rum, fordi eleverne forstyrrer sig selv og hinanden, når de sidder i et socialt rum som et klasseværelse. De kan ikke sidde stille og tænke,” fortæller han og peger på, at netop den indre refleksion og aktivitet er vigtig, for at tingene kan fæstne sig.  

Og det, mener Nikolaj Petersen, var ulig nemmere at opnå under nedlukningen, hvor hver elev førte en præsentationsportfolio med refleksionsøvelser, hvilket samtidig gav ham mulighed for at følge deres læring og give individuel feedback. 

“Det er lidt interessant, at man i litteratur om virtuel undervisning taler meget om, at der er så mange forstyrrelser i den digitale verden, men det overraskende er, at forstyrrelsen i høj grad kommer fra og kan mærkes i det fysisk rum”, bemærker han.

Skrevet af: Mette Sabroe Bitsch
Udgivet: 30 Sep 2021