Questions? Feedback? powered by Olark live chat software
Systime
Tilbage til oversigt
L√¶sning er under forandring ūüďö

L√¶sning er under forandring ūüďö

I anledning af FN‚Äôs internationale l√¶sedag, har vi bedt et par eksperter tage temperaturen p√• l√¶sning i dagens Danmark med s√¶rligt blik p√• de unge. Og det ser heldigvis ikke s√• ringe ud, s√• l√¶nge vi er klar p√•, at l√¶sning ikke kun er at afkode sorte bogstaver p√• hvidt papir. 

Vi konsumerer store m√¶ngder af nyheder, sk√łn- og fagliteratur. Vi g√łr det bare ikke kun ved at l√¶se bogstaver p√• papir. Vi g√łr det i stigende grad gennem digitale medier, lyd og billeder. L√¶sning er under forandring, for flere og flere lytter til b√łger og oplever store litter√¶rer v√¶rker som levende billeder. Men hvad er l√¶sning egentlig?

‚ÄúN√•r vi taler om l√¶sning, er det vigtigt, at vi skelner mellem l√¶sef√¶rdighed og litteraturl√¶sning,‚ÄĚ siger Ayoe Quist Henkel, der er lektor og forsker i b√łrns l√¶sning. Hun uddyber:

‚ÄúL√¶sef√¶rdighed er den hardcore l√¶setr√¶ning og andelen af funktionelle l√¶sere. Kigger vi p√• den side af l√¶sning, s√• g√•r 15% ud af folkeskolen uden at v√¶re funktionelle l√¶sere. Det er jo virkelig ikke godt nok. N√•r det s√• er sagt, s√• har det tal v√¶ret v√¶ret en lille smule h√łjere og konstant i flere √•rtier. De unges l√¶sning er alts√• ikke blevet forringet de sidste √•r. Overfor l√¶sef√¶rdighed st√•r litteraturl√¶sning, som er lysten til og gl√¶den ved at l√¶se.‚ÄĚ 

Og netop lysten til at l√¶se er if√łlge en ny rapport Pejlem√¶rker i aktuel forskning om l√¶sning faldende. Unders√łgelserne viser nemlig, at danske b√łrn ligger (sammen med svenske og norske) lavt i OECD, n√•r det handler om l√¶selyst. Unders√łgelserne peger ogs√• p√•, at b√łrn og unge bruger en stadig st√łrre del af deres fritid p√• visuelle, digitale og sociale medier og l√¶ser ikke s√• meget som tidligere i fritiden ‚Äď og slet ikke l√¶ngere og sammenh√¶ngende tekster som fx litter√¶re tekster. 

 

Fra læse til lytte og se

Man kunne f√• den tanke, at vi er p√• vej mod en tid, hvor sk√¶rme og lyd bliver de prim√¶re kilder til tekster ‚Äď at vi er p√• vej ud af den typografiske tidsalder og ind i en auditiv og visuel periode?

‚ÄúDet tror jeg ikke rigtig p√•. Skriften spiller stadig en stor rolle for os, for det skrevne ord kan noget. Men det er tydeligt, at vores kommunikation bliver mere og mere visuel og mere og mere mundtlig,‚ÄĚ siger Stig Toke Gissel, der blandt andet er leder af Nationalt Videncenter for L√¶remidler. Han peger ogs√• p√•, at skriftsprog er smart, fordi det er stille, og fordi det forl√łber i tid p√• en anden m√•de, end det mundtlige g√łr.

Heller ikke Ayoe Quist Henkel tror på, at bogstaver er en saga blot, men hun erkender, at formidling og brug af fortællinger er under udvikling over mod at være mere auditiv og visuel.

‚ÄúDer sker jo nogle udviklinger, men jeg er ikke s√• pessimistisk i forhold til det med l√¶sning. L√¶sning vil best√• i mange hundrede √•r endnu, men p√• nye pr√¶misser. L√¶sningens vilk√•r er under forandring p√• den m√•de, at vi har andre formater end papirb√łger at l√¶se med og igennem‚ÄĚ, siger hun og uddyber:

‚ÄúL√¶sning er ved at blive meget mere end at afkode sorte bogstaver p√• hvidt papir. Det bliver naturligvis underst√łttet af, at vores omgang med tekster √¶ndrer sig, og at vi har computere og mobiltelefoner p√• os hele tiden. I takt med det, √¶ndrer vores l√¶sning sig ogs√•. Jeg tror da p√•, at det med at l√¶se gennem billeder og lyd og digital l√¶sning er for opadg√•ende.‚ÄĚ 

 

Digital eller analog læsning er et både og

For Ayoe Quist Henkel er der ikke tale om at v√¶lge mellem enten analog eller digital l√¶sning. 

‚ÄúDet er et b√•de-og. Nogle s√¶tter pris p√• papirb√łger. Andre bliver motiverede af at f√• adgang til b√łger og litteratur og gode l√¶seoplevelser p√• andre m√•der end i en papirbog‚ÄĚ, siger hun og tilf√łjer, at indtoget af elektroniske b√łger og lydb√łger er i gang og vil forts√¶tte i de kommende √•r.

‚ÄúDet er godt og v√¶rdigt, at b√łrn og unge f√•r adgang til tekster p√• andre medier end papirb√łger,‚ÄĚ siger hun.

P√• undervisningssiden er der ogs√• store fordele at hente i det digitale l√¶remidler, mener Stig Toke Gissel. 

‚ÄúProblemet i den forskning, jeg kender til om analog overfor digital l√¶sning, er, at man ikke ser helheder. Det analoge format har mange fordele, for eksempel overskuelighed og mindre distraktion undervejs, men det digitale har mange flere udnyttelsesmuligheder, fordi eleven kan arbejde p√• andre m√•der end de g√¶ngse. Det er et b√•de-og, og jeg er ked af de ensidige debatter, der postulerer, at det ene er bedre end det andet‚ÄĚ, siger han og uddyber:

‚ÄúDigitale l√¶remidler giver flere multimodale strenge at spille p√•. Du kan have bev√¶gelige billeder og lydfiler, du kan lave interaktive tekster, s√• eleverne kan manipulere nogle objekter, eller se en simulation og selv indf√łre data og observere, hvad variationerne betyder,‚ÄĚ siger han og peger p√•, at der er ret store muligheder i de digitale tekster, som vi stadig ikke er gode nok til at udnytte til fulde.

‚ÄúVi skal t√¶nke mere fagdidaktisk i forhold til at tilrettel√¶gge, hvordan den digitale tekst tager sig ud i forhold til det, vi gerne vil med eleverne i de p√•g√¶ldende fag og det p√•g√¶ldende stofomr√•de. Tit kommer vi til at lave en one-size-fits all-l√łsning. Det kunne v√¶re sp√¶ndende at se, hvordan l√¶rerne ville mene, at en fagportal skulle se ud, i forhold til den m√•de de gerne vil undervise p√•‚ÄĚ, bem√¶rker han.

I dag 8. september er FN’s internationale læsedag. Dagen blev i 1966 af Unesco udnævnt til international læsedag for at minde det internationale samfund om vigtigheden af at kunne læse. I dag er der på verdensplan stadig 773 millioner unge og voksne mennesker, der mangler basale læsefærdigheder.

 

Ayoe Quist Henkel er lektor i dansk med s√¶rligt fokus p√• b√łrnelitteratur og litteraturdidaktik. Ph.d. om litteratur for b√łrn og unge i en medietid samt litteraturdidaktiske konsekvenser. Hun er bl.a. postdoc i forskningsprojektet Reading between Media.

 

Stig Toke Gissel er leder af Nationalt Videncenter for Læremidler og tilknyttet Center for Anvendt Forskning i Pædagogik og Samfund. Han er lektor i dansk med særligt fokus på mediedidaktik, digitale og analoge læremidler og læse- og skriveundervisning.

Skrevet af: Mette Sabroe Bitsch
Udgivet: 08 Sep 2021