Kapitel 15. Promotion er blevet grundigt opdateret, strammet op og omstruktureret. Kapitlet har nu et større fokus på online markedsføring og udfolder begreber som Omnichannel Marketing, Loyalitetsklubber og nyhedsbreve, Content Marketing. Kapitlet introducerer også et spritnyt afsnit om paid, owned og earned media.
Derudover er flere afsnit blevet ændret på væsentlige punkter:
Ved skolestart blev der tilføjet en række nye cases, hvoraf mange af dem tager fat i tidens trends og i virksomheder, som har gjort sig bemærket.
Bogen er også blevet krydret med opgaver om Airtox, Clever, Moonboon, The Mallows og en opgave om Eventyrsport, der handler om prepping-tendensen.
Nogle brugere har efterlyst trykt materiale til faget. Den trykte bog Marketing B er en grundbog på B-niveau, der netop er udkommet. Bogen følger fagets kernestofområder og giver et godt overblik over fagets værktøjskasse.
De enkelte kapitler er tænkt som moduler, så kapitlerne kan gennemgås i den rækkefølge, som den enkelte underviser finder hensigtsmæssig og ud fra elevernes forudsætninger og interesser.
Bemærk, at bogen Marketing B, der er et udpluk af kapitlerne på B-niveau af iBogen Marketing - en grundbog til afsætning, ikke har helt samme kapitelinddeling og struktur som Afsætning B til EUX.