Questions? Feedback? powered by Olark live chat software
Systime
Tilbage til oversigt
På vej: temabog til psykologi sætter spot på køn

På vej: temabog til psykologi sætter spot på køn

Temaet køn er aktuelt som aldrig før. Det er derfor også et oplagt emne at inddrage i psykologiundervisningen.

Både på forskningsniveau og i den offentlige mediedebat bliver der talt om køn. Hvad enten det angår #metoo, kønsneutrale børnehaver eller unge, der vil skifte køn, har de fleste som regel en stærk holdning til kønsdebatten. 

Kampen om kønnet – psykologiske perspektiver på køn er en ny temabog til psykologi, som sætter fokus på netop det. Ved at arbejde med de forskellige psykologifaglige blikke på køn, lærer eleverne at forholde sig teoretisk og metodisk til køn som tema. 

De psykologiske retningers kønssyn fremlægges i bogen ud fra tværgående tematiske snit: Videnskab/metode, kønsidentitet/kønstræk, uddannelse/karriere, partnervalg/forældreskab og #metoo/krænkelser. Det teori-pluralistiske arbejde med de tværgående temaer hjælper eleverne til fagligt og kritisk at vurdere de forskellige udlægninger af, hvad køn er for en størrelse. Bogens tekst udgøres af teoriafsnit, undersøgelser, cases, øvelser og arbejdsspørgsmål.


Kampen om kønnet udkommer til efteråret som både iBog® og trykt bog.

Skrevet af: Maria Gram
Udgivet: 25 Jun 2021