'POP – teori og analyse' kvalificerer den faglige snak om popmusik

Endelig får popmusikken sin helt egen udgivelse. POP – teori og analyse er skabt med stor respekt for genren, fortæller en af forfatterne bag udgivelsen, Martin Hamann. Blandt de artister, forfattergrupppen har været særligt optaget af, er bl.a. Tobias Rahim og Dua Lipa. Her slår Martin tonen an for udgivelsen.

POP – teori og analyse er netop udkommet. Hvis du skal fremhæve en ting ved udgivelsen, hvad skal det så være?

Med bogen har vi valgt at gå til popmusikken med et dobbelt fokus. Første halvdel behandler musikken med en værk-intern tilgang, altså en analyse af mere traditionelle parametre så som form, harmonik og sound, mens vi i bogens anden halvdel behandler popmusikken med en værk-ekstern tilgang og således ser musikken i sin kulturelle kontekst. Jeg synes, det fungerer godt, at se værket ud fra begge disse vinkler.

Hvad har været den bedste oplevelse i forbindelse med arbejdet med POP – teori og analyse?

Med udgivelsen har vi været en gruppe af forfattere. Det er spændende, da vi hver især har bidraget med kapitler om emner, vi brænder for. Da jeg skrev bogen Popmusik og modalharmonik, var jeg ene forfatter. Dét havde naturligvis sine fordele, da det gav en større frihed i forhold til udformningen af udgivelsen, men med den aktuelle forfattergruppe har det givet os vinkler på popmusikken, jeg ikke selv ville have kunnet skrive. Og derudover har det naturligvis været en gave at lære dygtige fagkollegaer bedre at kende!

Hvad har I været særligt optaget af i forbindelse med arbejdet med udgivelsen?

Jeg tror, at vi har været særligt optaget af Tobias Rahim og Dua Lipa, der jo begge har lavet stærke udgivelser, mens skrivearbejdet har stået på. Jeg har ikke lavet en optælling af eksemplerne, men jeg har vist en del eksempler fra Rahims sange i mine afsnit. Han er en dansk artist med et vældig spændende udtryk, der virkelig rykker ved nogle grænser. Og så var Dua Lipas Future Nostalgia-plade en meget helstøbt udgivelse med en kombination af musikalsk nostalgi og moderne klange. Hende har vi også dyrket en del.

Hvad håber du, at eleverne får ud af at arbejde med POP – teori og analyse?

Det er min oplevelse, at popmusik for ofte bliver affejet som et ’underlødigt kulturprodukt’, der ikke er grund til at tage alt for seriøst. Dette er jeg selvsagt ikke enig i! Jo mere jeg selv fordyber mig i analysen, desto mere respekt får jeg for, hvad de dygtige sangskrivere, producere og artister kan. Jeg håber, at eleverne også vil få samme oplevelse, og at bogen således kan kvalificere den faglige samtale om popmusik både inden for klasselokalet, men også gerne udenfor.

Hvordan bruger du dine erfaringer som underviser i forfatterarbejdet og omvendt?

For mig er det givende at have den daglige kontakt med mine elever, som jo også er vores primære målgruppe for udgivelsen. Det giver en fornemmelse for, hvordan man bedst forklarer eller illustrerer et givent forhold. Og det er inspirerende at høre, hvad der rører sig blandt de unge mennesker, hvad de er optaget af. Ofte bliver jeg opmærksom på en kunstner efter en elev har anbefalet denne til mig. Således blev jeg forleden opmærksom på Sabrina Carpenter, som jeg netop nu lytter til, om end jeg nok ikke når at skrive om hendes musik i udgivelsen.