Questions? Feedback? powered by Olark live chat software
Systime
Tilbage til oversigt
Sig din mening – den er vigtig for os

Sig din mening – den er vigtig for os

En væsentlig del af Systimes værdigrundlag er at inddrage brugerne, når vi udvikler læremidler. Bidrag fra undervisere og elever er afgørende for udgivelsernes kvalitet. Afstanden mellem bruger og bedrift skal være kort.

Vores hus pulserer ganske ofte af forfattere og brugere, når der inviteres til bl.a. workshops og fokusgrupper, hvor de enkelte udgivelser og iBogens funktioner bliver kigget efter i sømmene. Samme åbenhed præger udgivelsesprocessen. Så snart første kapitel i en udgivelse er klar, lægges den ud til brug og besigtigelse, sådan at brugerne kan komme med deres besyv, mens forfatterne stadig arbejder på materialet. 

“Vi tror på, at materialet bliver bedre, når brugerne er med til at præge udgivelserne. Partnerskab, netværk og brugerinddragelse er derfor centrale elementer i vores arbejde. Vi betragter ikke en udgivelse som et færdigt produkt, men som en dynamisk og løbende proces – et fælles mødested for brugere og forfattere,” siger Birte Ravn Østergaard, der er markedsdirektør på Systime.

Derfor opbygger og plejer Systime fællesskaber mellem forfattere og brugere, så forlaget hele tiden bliver klogere på brugernes behov.

Til en workshop så sent som for 14 dage siden efterspurgte en underviser for eksempel en funktion, der kunne stjernemarkere udgivelser, der er på vej, på Min Konto. Noget der indtil i dag kun har været muligt at gøre med iBøger, der ér udgivet. Ideen blev straks taget videre til it-afdelingen, og funktionen er netop rullet ud. 

Ud over vores åbne udgivelsesproces, har vi en stående invitation til alle skoler om at deltage i workshops. Vi inviterer jævnligt til fokusgrupper, forfatterdage og webinarer. Vi er til stede ved årsmøder, konferencer og messer, og gennem Sig-din-mening-knappen, som findes på hver side i en iBog®, kan du som bruger komme med dine umiddelbare ønsker og kommentarer til den enkelte udgivelse. Vi vil nemlig meget gerne i dialog med vores brugere. For sammen med forfatterne er brugerne vigtige, når vi udvikler vores udgivelse, for det er brugerne, der kender eleverne, ved alt om faget, er kyndige didaktikere og eminente formidlere. 

 

Læs også:

Brugerne bidrager til konkrete forbedringer

Samarbejde er vejen til bedre bøger

Eleverne er vores bedste designere

 

Skrevet af: Mette Sabroe Bitsch
Udgivet: 06 Sep 2021