Questions? Feedback? powered by Olark live chat software
Systime
Tilbage til oversigt
Fremmedsprog bliver mere overskuelig med sprogcoaching

Fremmedsprog bliver mere overskuelig med sprogcoaching

Mange elever kæmper med at lære fremmedsprog i gymnasiet. De synes, det er svært og uoverskueligt. Forsøg med at sprogcoache eleverne viser gode resultater. Christoph Schepers, som har været ankermand i forsøget, kommer med fif til, hvordan du kan bruge det i din undervisning. 

Når du lærer fremmedsprog, hvad gør dig så glad, hvad er svært, hvad er let, hvad er vigtigt for dig at blive bedre til? Spørgsmål som disse kan hjælpe elever med at sætte mål for læring i fremmedsprog. Et projekt støttet af Det Nationale Center for Fremmedsprog, NCFF, som 10 gymnasier, 30 lærere og 350 elever deltog i, tegner positivt.

“Når man appellerer til elevens indre motivation, ser det ud til at have en god effekt på sproglæring. Det er ikke en videnskabelig undersøgelse, vi har foretaget, men resultaterne sender et klart signal om, at sprogcoaching kan sætte gang i elevernes motivation,” fortæller coach og underviser på Studieskolen, cand. mag. Christoph Schepers.

45% af de medvirkende gymnasieelever siger, at de er enige eller meget enige i, at sprogcoaching har gjort det sjovere at lære sprog, og 49% siger, at de er blevet mere nysgerrige efter at lære sprog.

“Som sproglærer har jeg brugt meget tid på at motivere eleverne og prøvet at få dem til at lære noget, som de ikke rigtig kunne se en mening med. Sprogcoaching går helt kort ud på, at når man ved, hvad man vil, og hvorfor man vil det, så accepterer man også undervejs, at ikke alt er lystbetonet. Ved hjælp af coaching kan eleven sætte nogle motiverende mål, som han eller hun gerne vil opnå. Det giver lyst til sprogarbejdet, og når læreren samtidig hjælper med at finde de ressourcer, der sætter eleven i stand til at handle, så sker der noget positivt,” forklarer Christoph Schepers.

En buffet af ressourcer

Når eleven har identificeret, hvad han eller hun vil opnå med det konkrete sprog, præsenterer sprogcoachen, som også er sproglærer, et tag-selv-bord af ressourcer, der kan hjælpe eleven med at nå sit mål. Her kommer lærerens faglighed i spil. Eksempler på ressourcer kunne være quizlet, duolingo, podcasts på fransk, tysk etc., Netflix med eller uden undertekster på målsprog, musik-playlist på youtube eller spotify, læse tekster om elevens fritidsinteresse på målsproget, tale spansk, tysk, fransk med en ven eller et familiemedlem og så videre. 

Når eleven har bestemt, hvordan han eller hun vil komme frem til målet, udfærdiger eleven en arbejdsplan. Efter fire til seks uger følges processen op med en opfølgende samtale om, hvad der er gået godt og mindre godt.

Klassecoaching

Det ideelle format er sprogcoaching lærer til elev. Det har forskellige fordele, som at lærerne bliver mere bevidste om elevernes behov. Desuden synes rigtig mange, 80-88%, af de lærere, der deltog i undersøgelsen, at sprogcoaching har sat gang i elevernes refleksion over egen læring, at den har styrket motivationen og har hjulpet eleven med at få øje på, hvad de selv kan gøre – og at de også har gjort det. Oven i hatten oplevede lærerne, at relationen mellem lærer og elev blev styrket ganske afgørende.

“Det er sammenfaldende med det, som eleverne siger. Derudover siger eleverne, at det bliver mere overskueligt at lære sprog. Den bakke, de skal bestige, kan de bryde ned i små overskuelige etaper, for pludselig ved de, hvor de kan starte og hvad de kan gøre,” siger Christoph Schepers, men peger også på, at det er en tidskrævende metode at coache lærer til elev.

Derfor har han afprøvet en alternativ og mindre tidskrævende coaching, som også virker til at have en god effekt. I stedet for at en lærer skal coache 28 elever i 15 minutter plus en til to opfølgende samtaler, kan man prøve at integrere sprogcoaching i sin undervisning ved at lade eleverne coache hinanden en-til-en.

“Det kræver naturligvis, at læreren bliver fortrolig med metoden og giver eleverne en kort introduktion til den samt forslag til spørgsmål, de kan stille og hjælp til, hvordan de sætter sig et mål. En målsætning kan fx være jeg vil gerne tale fransk med min mor 10 minutter to gange om ugen. Det behøver ikke være mere end det,” forklarer Christoph og tilføjer:

“Eleverne går jo glip af lærernes faglige input, når de skal identificere, hvilke ressourcer de skal gribe til for at nå målet. Men en idé er, at læreren udvikler en ressourcebank med et bredt udvalg af redskaber eventuelt samlet på en padlet, som eleverne har adgang til,” siger Christoph og pointerer, at det er absolut vigtigt, at eleven skriver sit mål og sine ressource ned. 

“Det giver det bedste output. Har man fx klasses notesbog integreret i et LMS, så kan lærerne tilgå elevernes planer. Det er en ekstra motivation, når eleven ved, at læreren kan se deres målsætning. Det forpligter,” understreger Christoph Schepers.

 

Læs mere om sprogcoaching og download en introduktion til, hvordan du engagerer dine elever med sprogcoaching

 

Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) har til formål at understøtte og styrke fremmedsprog på alle niveauer i uddannelsessystemet, således at flere elever og studerende i fremtiden vil vælge fremmedsprog og opnå gode fremmedsprogskompetencer. Læs mere om NCFF her

Har du og dine sproglærer-kolleger fået lyst til at blive introduceret til sprogcoaching over et par timer, er du velkommen til at kontakte NCFF for at høre om mulighederne.

 

sysTIMES har for tiden fokus på situationen for fremmedsprog. Læs også:

Sæt ansigter på fremmedsprog

Fremmedsprog binder verden sammen

Skrevet af: Mette Sabroe Bitsch
Udgivet: 06. december 2021