Questions? Feedback? powered by Olark live chat software
Systime
Tilbage til oversigt
Tango for tre

Tango for tre

Forfatter Bo Lidegaard har i samarbejde med redaktør Michael Klos udarbejdet en ny temabog til historieundervisningen – om Henrik Kauffmanns Grønlandsaftale fra 1941, dens betydning for forholdet mellem USA, Grønland og Danmark – og for dansk udenrigspolitik

I 2019 kom daværende præsident Trump med et opsigtsvækkende tilbud om at købe Grønland. Det fik smilet frem hos mange, men det var – snarere end en megalomanisk indskydelse – endnu et trin i den tango for tre, som USA, Grønland og USA har danset siden Grønlandsaftalen i 1941.

I Henrik Kauffmanns fodspor tegner et billede af dansk udenrigspolitik fra neutralitetspolitikken efter nederlaget i 1864 og frem til at Danmark bliver en integreret del af den vestlige alliance under den kolde krig: Det, vi i dag anser som en selvfølgelighed, og som i nyere tid har ført til en aktivistisk udenrigspolitik, hvor skiftende danske regeringer læner sig tæt op af USA.

Under besættelsen samarbejdede de danske politikere og den danske forvaltning med den tyske besættelsesmagt. Dette samarbejde var og er fortsat omdiskuteret: Var det modstand eller samarbejde? Rundt omkring i verden anerkendte man, at Danmark var besat af en overmægtig fjende. Men man kritiserede også den danske regering og begyndte at stille kritiske spørgsmål. Var Danmark ved at blive en af det nazistiske Tysklands allierede? Skulle Danmark efter krigen behandles som ven eller fjende? 

Her kom den danske udenrigspolitik til at spille en central rolle. Det var her, at den danske diplomat Henrik Kauffmann, stik imod sine ordrer fra København, gav amerikanerne lov til at bygge baser i Grønland. Og det var i dette dramatiske spil, at Grønland fik en central betydning. En betydning, Grønland fortsat har som en meget vigtig brik i dansk udenrigspolitik efter krigen.

I Henrik Kauffmanns fodspor rummer et righoldigt kildemateriale af historiske dokumenter, billeder og videoklip samt arbejdsspørgsmål og perspektiver, der lægger op til det problemorienterede og metodiske arbejde i historiefaget. 

Bogen indeholder desuden 

  • et kapitel om brugen af spillefilm i historie herunder bl.a. Vores mand i Amerika (2020), der handler om netop Henrik Kauffmann
  • et dyk ned i historikerens værksted: Interview med Bo Lidegaard om bl.a. kildehåndtering, arbejdsproces og karrieremuligheder som historiker
  • dilemmaspil, der giver eleverne mulighed for at arbejde kontrafaktisk: Hvad kunne scenariet have været, hvis Roosevelt havde valgt ikke forhandle med Henrik Kauffmann? Eller hvis aftalen havde set anderledes ud?

Hør forfatter Bo Lidegaard fortælle om udgivelsen I Henrik Kaufmanns fodspor:

 

 

Skrevet af: Mette Christensen
Udgivet: 15. december 2021