Questions? Feedback? powered by Olark live chat software
Systime
Tilbage til oversigt
Virus har altid været en del af vores hverdag

Virus har altid været en del af vores hverdag

Coronavirus, flokimmunitet, vacciner, smittetryk, eksponentiel stigning. Med Covid-19 blev virus en væsentlig del af vores dagligdag. Men faktisk har virus altid været en del af menneskets hverdag. iBogen Virus giver blandt andet eleverne indsigt i, hvad virus er, og hvilke forskellige typer af virus der findes – og det er ikke så få.

Bogen behandler en rækker spørgsmål som for eksempel, hvorfor man ikke bare kan bruge de lægemidler, som allerede eksisterer til behandling af fx hiv, til at behandle covid-19, om det er bedst at få virussygdommen og udvikle ”naturlig” immunitet, eller om det er bedre at blive vaccineret og undgå sygdommen. Bogen undersøger også, om der er forskel på, hvor stor en del af en befolkning, der skal vaccineres mod forskellige typer af virus, for at hele befolkningen kan anses for beskyttet. Og endelig ser Virus på, hvad matematiske modeller kan bruges til i forbindelse med virusepidemier.

Bogen har fokus på det generelle vedrørende virus, forebyggelse, epidemier og matematiske modeller. Desuden uddybes nogle af de virussygdomme, som gymnasieelever har størst kendskab til fra deres egen hverdag.

"Idéen bag en temabog om virus opstod før pandemien med Covid-19 i 2020. Behovet for viden om virus er dog forstærket af pandemien. Med bogen får man en dybere forståelse for mangfoldigheden af virus, hvordan de er i stand til at overtage styringen af deres værtsceller, forebyggelse og behandling og ikke mindste en matematisk forståelse af epidemier og epidemimodeller."

Karen Helmig, Michael Brix Pedersen og Morten Eskildsen, forfattere til Virus

Virus forventes at udkomme i inden årets udgang. 

Skrevet af: Mette Sabroe Bitsch
Udgivet: 27. oktober 2021